- Vi havde det faktisk koldest her i vores området, fortæller vagthavende på Danmarks Meteorologiske Institut.
- Temperaturen i Tune / Roskilde nåede ned på minus 14 grader. Men det var koldt med frostgrader på mellem 5 og 10 over hele landet. Og den kommende nat bliver lige så kold. Udsigten siger mellem 7 og 12 frostgrader og lokalt kan det blive endnu koldere.
I weekenden vil termometeret ikke vise lige så mange kuldegrader, men alligevel skal folk være godt klædt på, hvis de skal ud i natten. Temperaturen bliver omkring beskedne 5 minusgrader natten til søndag, men blæsten tager til, og så vil vinden få det til at føles som 10-15 frostgrader.
At temperaturen stiger, når vinden tager til, skyldes at der tilføres frisk og varmere luft fra de højere luftlag. At det alligevel føles koldt skyldes, at vinden bider i kinderne, forklarer vagthavende.
Søndag vil solen bryde frem over hele landet og dagtemperaturneolen kommer op i nærheden af nulpunktet. Snekaos slipper vi til gengæld for.
- Der kan falde lidt sne ved kysterne langs Østersøen, ellers er vi inde i en tør periode, siger DMIs vagthavende meteorolog.






















