Mink vantrives i to ud af tre farme

Alt for mange minkfarmere forbryder sig mod dyrevelfærdsreglerne. Og det er uacceptabelt, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Indespærrede mink skal ifølge dyrevelfærdsreglerne stimuleres med adgang til halm, rør og hylder. Men det havde de ikke på to ud af tre af de i alt 140 minkfarme, som Fødevareministeriets Veterinærrejsehold tjekkede i efteråret.

- Alt for mange minkfarme har problemer med dyrevelfærden, viser vores kontrolaktion. Langt over halvdelen har fået indskærpelser, og det er uacceptabelt, konstaterer fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

Kontrolaktionen har ført til fire politianmeldelser for, hvad Veterinærrejseholdet i en rapport kalder for grove overtrædelser af dyreværnslovgivningens regler om forsvarlig behandling af syge og tilskadekomne dyr. Dyrene har lidt i længere tid end bare nogle få dage, skriver inspektørerne i deres rapport.

På andre 11 besætninger konstaterede rejseholdet også uforsvarlig behandling af syge og tilskadekomne dyr, men blot med en indskærpelse af reglerne som konsekvens.

57 minkfarmere havde ikke ført den lovpligtige optegnelse af medicinbrug og dødsfald blandt dyrene. Otte minkfarme var ikke tilset af en dyrlæge inden for det seneste år.

Samtlige 1500 minkfarme får i år mindst ét uanmeldt kontrolbesøg som led i en opstramning af kontrollen, som fødevareministeren besluttede før jul. Der er også skrappere krav på vej om uddannelse, for at minkavlere får lov til at opdrætte dyr.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: