Beslutningen om at oprette de nye randzoner langs vandløb og rundt om søer har skabt vrede blandt landmændene, der føler sig krænket. Flere truer med at lægge sag an mod staten.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov (S) beklager, at landmændene føler sig krænket, men understreger, at de ikke vil få noget ud af et søgsmål.
- Vi har jo en grundlov, der varetager folks rettigheder, og vi har selvfølgelig gennemgået det her grundigt, siger Mette Gjerskov til TV 2 News.
Hun mener ikke, at landmændene bør frygte for, at deres marker bliver overrendt af naturhungrende danskere.
- Der bliver jo ikke tale om en allemandsret, som man har i Sverige. Der er kun adgang for offentligheden fra klokken seks om morgenen, til solen går ned, siger ministeren.
Selv om loven om de 10 meter dyrkningsfri bræmmer træder i kraft i dag, kan der gå lang tid, før offentligheden får adgang til områderne. Naturbeskyttelsesloven dikterer nemlig, at der først bliver adgang i takt med at arealerne udvikler sig til nye naturområder.
Niels Peter Nørring, direktør for Energi og Miljø i Landbrug & Fødevarer, siger til NORDJYSKE Stiftstidende:
- Et tidligere landbrugsareal er først blevet et naturareal, når der har udviklet sig en meget alsidig vegetation. Om det er efter 17 år eller 18 år kan ingen svare på.
Han henviser til en afgørelse fra Naturklagenævnet om brakarealer: Efter fem år vil der som hovedregel ikke være adgang, efter 20 år vil der. Men bruger landmanden sine randzoner til høslæt, hvilket han har lov til, er der tale om landbrug, og så er der ikke adgang.
Men Mette Gjerskov understreger, at danskerne selvfølgelig skal have glæde af den meget ny natur.
Der kan findes mere information om de nye randzoner på randzoner.dk.
