Ifølge kirkeminister Marianne Jelved (R) har samfundsdebatten brug for, at præster og biskopper i endnu højere grad end i dag giver deres meninger til kende, sådan som Københavns biskop netop har gjort det i debatten om de mange asylansøgere.
Kirkeminister Marianne Jelved (R) opfordrer præster og biskopper til at blande sig endnu mere i samfundsdebatten, end de gør i dag, skriver Berlingske.
Meldingen fra ministeren kommer, efter at biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, i gårsdagens Berlingske efterlyste det, han beskriver som en mere medmenneskelig og mindre kynisk flygtningdebat.
Marianne Jelved mener, at flere kirkefolk skulle gøre som biskoppen i København og give deres besyv med i den offentlige debat.
»De besidder nogle særlige indsigter takket være deres uddannelse og baggrund. De har en særlig tilgang til sproget, det æstetiske sprog, det i evangelierne, forkyndelsen og lignelser, og det sprog mangler vi i den offentlige debat,« mener hun.
»Vi taler efterhånden kun i økonomiske termer. Men for mig - og også for andre - kan det nogle gange være svært at forstå meningen med det, der bliver truffet beslutning om, fordi jeg kun får det fortalt med det rationelle sprog. Jeg får ikke fortællingen om, hvad det her skal føre til for samfundet.«
»Jeg er selv blevet mere bevidst om det«
Ifølge Marianne Jelved repræsenterer præster og biskopper noget stort, nemlig folkekirken, og den er, som hun siger, »ikke et reservat«.
»De skal gå ud med deres viden og erfaring og med den baggrund, de har, og blive hørt i debatten. Jeg savner den dimension, de kan bidrage med, i samfundsdebatten. Kirken skal ud i samfundet. Den skal ikke kun være en, vi går ind i. Vi skal kunne mærke den i samfundet,« fastslår hun.
Ifølge kirkeministeren ser præsterne mange af samfundets skyggesider samt andre sider, som mange andre ikke ser.
»De er vant til at arbejde med de sårbare i samfundet,« siger hun.
Når nogle præster og biskopper vælger ikke at give sig til kende i den offentlige debat, kan det ifølge Marianne Jelved hænge sammen med, at de risikerer at blive kritiseret af blandt andet politikere for at komme med de forkerte budskaber på de forkerte tidspunkter.
»Men det er da berufsverbot i en særlig form, hvis præster og biskopper ikke må udtale sig med baggrund i deres virke,« mener hun.
Spørgsmål: Men dit eget parti, Det Radikale Venstre, er da om noget eksponent for den rationelle og økonomiske tilgang?
»Jo, og jeg rejser det som debat i partiet. Jeg er selv blevet mere bevidst om det her. Når jeg for eksempel skal sige noget om EU, begynder jeg med at sige noget om meningen med EU. Det er fortællesproget,« siger hun.
»Jeg indrømmer, at det er en erkendelse, der er kommet til mig.«
Viborg Stifts nye biskop, Henrik Stubkjær, kalder det »befriende, at Marianne Jelved, som netop kender til det demokratiske arbejde, siger, at der er brug for røster som vores«.
»Men når det er sagt, så er det vigtigt, at vi som biskopper ved, at vi er biskopper og ikke politikere. For mig er der en klar skelnen. Det er ikke os, der skal føre landets politik, det har vi valgt politikerne til, og det er op til dem at udmønte den demokratiske proces i beslutninger,« siger han.
»Vi står i evangeliets tjeneste, men evangeliet har i høj grad noget med vores hverdag at gøre og har noget at bidrage med. Vores samfund er i høj grad bygget op om kristne værdier.«Hvorfor er der så præster, der vælger ikke at ytre sig, fordi de for eksempel ikke vil beskyldes for at politisere?
»Debatten kan være øretævernes holdeplads, og nogle gange kommer der politikere og siger, at det vil de gerne have sig frabedt. Det får sikkert nogle til at vælge debatten fra,« siger biskoppen fra Viborg.
