Siden 2000 er en tredjedel af danske industriarbejdspladserne forsvundet. Det svarer til 123.000 job, der ifølge tænketanken KRAKA er blevet nedlagt fra 2000 til 2012.

Det er gået hårdt ud over landdistrikterne, der traditionelt har flere beskæftiget i industrien, end byerne har. Men Danmark skal være et produktionsland, fastslår minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).

»Industriarbejdspladser er helt nødvendige for at udvikle videnarbejdspladser. Der er en tæt sammenhæng mellem produktion og innovation, og vi har taget en lang række initiativer for at komme fremad,« siger Carsten Hansen.

»Under den tidligere regering og under finanskrisen tabte vi rigtig mange industriarbejdspladser, især i landdistrikterne. Jeg synes, det er brandærgerligt, at mens det gik fremad i nullerne, så havde den tidligere regering ikke fokus på at bevare industriarbejdspladserne,« tilføjer han.

Ministeren mener, at den nuværende regering med en række vækstaftaler har sat fokus på, at sikre dansk produktion:

»Det kan ikke løses med skattelettelser og lønkonkurrence alene. Det kræver en bred palette med uddannelse, offentlig styring, vækstpakker og så videre, hvis vi skal fastholde muligheden for at skabe nye industriarbejdspladser,« siger Carsten Hansen.

Han fremhæver, at regeringen har afsat 660 millioner kroner til at styrke landdistrikterne, ligesom man har forøget fradrag for hotelmoms, fremrykket investeringer til Femern Bælt-forbindelsen og sænket afgifter på energi, spildevand og emballage for næsten to milliarder kroner.

Struer er en af de kommuner, der har tabt mange industrijob - ifølge KRAKA knap 60 procent fra 2000 til 2012.

»Vi har en stor spiller, B&O, der har været en hård tur igennem finanskrisen. Derudover er der lukket en slagterivirksomhed, og en vinduesfabrik med cirka 200 arbejdspladser har flyttet produktionen ud af landet,« siger Struers borgmester, Mads Jakobsen (V).

»Jeg tror, man skal se på de generelle konkurrencevilkår, altså udgiftsniveauet, bureaukratiet og skatterne. Og så skal man løsne op for nogle af de rigide regler i for eksempel planloven, der forhindrer virksomheder, der har etableret sig i nedlagte landbrugsbygninger, i at vokse,« tilføjer han.

Men industrien har det slet ikke så ringe, påpeger formand for CO-Industri, Claus Jensen.

»Siden 2008 har vi forbedret produktiviteten med 35 procent ved automatisering, nye samarbejdsformer, uddannelse og innovation. Så industrien er rimelig godt på sporet og har også skabt 4.000 nye arbejdspladser de sidste fem kvartaler. Det er der ikke så mange, der snakker om, men det er en god indikator på, at det er vendt i industrien,« siger Claus Jensen, der mener, at mangel på kvalificeret arbejdskraft kan blive den største barriere for vækst:

»Vi skal alle give et ordentlig hak for at få flere unge til at søge ind på de relevante uddannelser, som industrien har brug for, så opsvinget ikke bremses af, at virksomhederne ikke kan få den nødvendige arbejdskraft de næste fire-fem år,« siger han.

Ministeriet for by, bolig og landdistrikter er mandag vært for en konference om jobskabelse i landdistrikter.