Minister stopper besøgsforbud på plejehjem

Socialministeren er parat til at bruge lovgivning for at stoppe indgreb i pårørendes besøg på plejehjem, siger hun.

Kommunernes plejehjem får nu ordre om, at de ikke uden videre må forbyde pårørende at besøge de gamle, når det passer dem.

- Jeg er parat til at lovgive for at undgå, at et plejehjem udsteder begrænsninger for de pårørendes besøg, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

Det oplyser ministeren, efter at Berlingske Tidende har afdækket, at flere plejehjem har blandet sig i folks besøgstider, angiveligt som en reaktion på brok fra de pårørende over behandlingen af de gamle.

Nogle plejehjem har begrundet restriktionerne med, at besøg forstyrrede deres arbejde.

Socialministeren har sat en arbejdsgruppe til at komme med forslag til, hvordan nye regler for plejehjemsbesøg bør være.

- Plejehjem skal som udgangspunkt ikke begrænse de pårørendes mulighed for at besøge beboere, siger Benedikte Kiær og fortsætter:

- Jeg tager kraftigt afstand fra kommuner, der måtte anvende besøgsrestriktioner som magtmiddel over for de pårørende, hvis de for eksempel har klaget over forhold på plejehjemmet, siger Benedikte Kiær.

Både regeringspartiet Venstre og Socialdemokratiet har forlangt et forbud mod generelle restriktioner på besøgstider.

- Hvis der overhovedet skal indføres en restriktion, så skal plejehjemmet begrunde sagen. Derefter skal kommunen høre familien og ellers via samtaler forsøge at løse konflikten. Kun i yderste nødstilfælde må det ske, siger Venstres ældreordfører, Erling Bonnesen, til Berlingske Tidende.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: