Trods en langvarig politisk indsats og tre såkaldte »Kræftpakker«, er ventetiden før kræftpatienter kommer i behandling stadig for lang og de opsatte tidsfrister bliver i for få tilfælde mødt.

Det er konklusionen på en ny undersøgelse i Region Hovedstaden, som netop kigger på resultaterne af de tre kræftpakke fra henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Nu får regionerne endnu en pose penge til at nedbringe ventelisterne og effektivisere arbejdet med kræftbehandlingen

- Regionerne får hvert år 175 millioner kroner til implementering af pakkeforløbene og fra i år og fremadrettet, får de yderligere 85 millioner kroner til at indføre det særlige diagnostiske pakkeforløb, som skal sikre en hurtigere udredning til de patienter, som indtil nu har haft for lange forløb, forklarer sundhedsminister Astrid Krag.

Sundhedsministeren iværksatte allerede efter den seneste kritik en mere robust overvågningen af området og Region Hovedstadens nye undersøgelse, indikerer ifølge Astrid Krag, at den øgede fokus giver resultater.

- Der er behov for et stærkt ledelsesfokus på dette problem, og vi kan jo se, at det også sker. Region Hovedstaden blev gjort opmærksom på, at der er et problem og reagerede med det samme ved at målrette nogle midler, og det kan jeg kun bakke op om, at de gør. Vi får nu hver eneste måned de opdaterede tal. Det er ikke kun fordi, jeg kan holde regionerne i nakken, det er jo også for at regionerne får det fokus, der skal til.

Offentliggørelsen af den nye undersøgelse har også medført kritik, blandt andet fra Kræftens Bekæmpelse.

- Det er ikke godt nok, at kun halvdelen af brystkræftpatienterne kommer i behandling inden for tidsfristen. Som et minimum må det være ni ud af ti patienter, der kommer hurtigt igennem, siger overlæge Hans H. Storm fra Kræftens Bekæmpelse.

Helt dertil er det endnu ikke kommet, men udviklingen går ifølge Astrid Krag i den rigtige retning og gør det fordi, der er sat ambitiøse mål. Hun mener desuden, at den fortsatte overvågning er et vigtigt redskab i jagten på kortere ventelister, idet man konstant kan holde behandlingstiderne op mod de faglige målsætninger og blive ved med at arbejde for forbedring.

-Det, der er udfordringen, er, at man skal sørge for, at den kapacitet der er, også bliver udnyttet godt nok. Vi har jo desværre set eksempler på, at det ikke altid har været tilfældet. Patienter har for eksempel ventet i Odense, mens der har været ledig kapacitet i Ålborg. Regionerne har også et ansvar for at holde fokus på at udnytte den samlede kapacitet og det er noget af det, de nye tal kan hjælpe os med, siger Astrid Krag.