Minister lægger pres på unge kontanthjælpsmodtagere
Uddannelse er vejen mod et arbejde for unge kontanthjælpsmodtagere, mener beskæftigelsesministeren. Oppositionen er enig, mens tænketanken CEPOS mener, at der skal mere til.
Uddannelse er vejen mod et arbejde for unge kontanthjælpsmodtagere, mener beskæftigelsesministeren. Oppositionen er enig, mens tænketanken CEPOS mener, at der skal mere til.
- Så kan I godt komme i gang!
Beskeden fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til de unge kontanthjælpsmodtagere er klar og utvetydig. Hun vil have dem på skolebænken, så de bliver kørt i stilling til at få et arbejde.
- De skal videre, og det skal de meget, meget hurtigt. De skal i gang med uddannelse, så de på sigt kan forsørge sig selv, siger Mette Frederiksen til TV 2 News.
Udmeldingen kommer i kølvandet på en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som viser, at hovedparten af de unge, der var på langvarig kontanthjælp i 1994, i dag er ledige eller endda helt uden for arbejdsstyrken. Fem procent er ledige, det vil sige enten på dagpenge eller placeret som »ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere«, mens godt hver anden er helt uden for arbejdsstyrken, viser undersøgelsen.
- For dem, der kan, skal vi være skrappe og sige: I gang med en uddannelse, understreger Mette Frederiksen.
80.000 unge har inden for det seneste halve år hverken haft et job eller været i gang med en uddannelse. Når de unge først er på offentlig forsørgelse, så er det svært at slippe ud af systemet igen, mener Mette Frederiksen.
Og det er lige præcis det, der er problemet med de cirka 6.000 unge, der fik kontanthjælp i 1994, og som nu er blevet ældre og stadig får kontanthjælp.
- De var »fit for fight« og skulle bare lige have et lille puf. I stedet trillede de længere væk fra arbejdsmarkedet. Dengang var de ikke en tung gruppe. Det er de blevet, siger Mie Dalskov Pihl, der er forsker i AE, til Politiken.
Derfor er Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, klar til at støtte op om beskæftigelsesministerens opfordring.
- Vi skal stille krav om, at de gennemfører en uddannelse eller om, at de er i job, siger hun.
- Hvis ikke man har forudsætningerne for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse, så må vi se på, hvordan vi kan stykke særlige uddannelsesforløb sammen. Der er allerede i dag rigtig mange gode muligheder i uddannelsessystemet for bogligt svage, der ikke har fået det ud af folkeskolen, som vi egentlig regnede med, at de skulle have haft, fortsætter Ulla Tørnæs.
Men der skal mere end uddannelse til, hvis kampen for at få de unge ind på arbejdsmarkedet og ud af offentlig forsørgelse skal lykkes, mener den borgerlige tænketank CEPOS.
- Man bliver nødt til at gentænke vores kontanthjælpssystem og sørge for, at der for de unge mennesker er en betydelig økonomisk gulerod ved at være i arbejde frem for på kontanthjælp, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Han hæfter sig ved, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn blot tjener 1.000 kroner mere om måneden, hvis de får et ufaglært arbejde og kommer ud af den offentlige forsørgelse. Den jobgevinst bør ifølge cheføkonomen være på mindst 2.000 kroner om måneden.
- Og det kan opnås ved, at man sænker udvalgte kontanthjælpsydelser, siger Mads Lundby Hansen, der mener, at regeringen har været med til at forværre problemet.
- Det må også bemærkes, at Thorning har fjernet starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Ifølge regeringen selv betyder det, at der permanent vil komme 2.500 færre i beskæftigelse og tilsvarende flere permanent på kontanthjælp, lyder det fra CEPOS-økonomen.