Sund fornuft eller tosset forbudsmani? Deltag i debatten

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil indføre et forbud mod at gå i solarium for børn og unge under 18 år.

Regeringen er netop kommet med et udspil til et solarieforbud for børn og unge under 18 år, som nu skal forhandles med Enhedslisten. Det oplyser DR Nyheder.

- Vi regulerer jo mange ting i vores samfund, hvor der er noget, der er farligt, og der kan ikke være nogen tvivl om, at det er meget farligt at gå i solarium, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) til DR Nyheder.

Udspillet glæder kampagnechef Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse:

- Vi ved, at man fordobler sin risiko for at få modermærkekræft, hvis man går i solarium.

I Venstre er man imod et forbud, og ifølge DR Nyheder skriver partiets gruppeformand og næstformand, Kristian Jensen, på sin Twitter-profil, at det er »endnu et udslag af rød forbudsmani«.

HVAD MENER DU? SKAL UNGE FORBYDES AT GÅ I SOLARIUM? DELTAG I AFSTEMNINGEN OG DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ FACEBOOK HER