De videregående uddannelser bør optage flere studerende gennem kvote 2, og gerne med optagelsessamtaler eller kreative tests, som Syddansk Universitet har succes med, mener uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.
Lørdag udløber fristen for de håbefulde studenter, der ikke har karaktersnittet til at komme ind på drømmeuddannelsen gennem den almindelige optagelsesproces. Som regel er der hård konkurrence om de relativt få pladser på den såkaldte kvote 2-ordning, der udover karaktersnittet traditionelt også bliver vurderet ud fra en motiveret ansøgning og andre meritter. Men på Syddansk Universitet (SDU) skalansøgere på de mest populære studier - for eksempel medicin - også op til en test og en personlig samtale for at komme i gennem nåleøjet. Gevinsten er flere topmotiverede studerende, der klarer sig bedre end de studerende, der entrerede studiet med topkarakterer i rygsækken, fortæller studiechef ved SDU, Morten Hansen.
»Man skulle tro, at det er de ansøgere, der kommer ind med det højeste snit, der skulle klare sig bedst, men det er faktisk vores erfaring, at dem som kommer ind på kvote 2, de er topmotiverede for at tage uddannelsen, har et lavere frafald og en rigtig fin gennemførelse af studiet,« siger han.
Halvdelen af de studerende på medicin kommer ind på kvote 2 og på idræt og sundhed er det hele 80 procent. Til sammenligning er det kun 10 procent af de medicinstuderende på Københavns Universitet og 20 procent af de idrætsstuderende, der i år kommer ind på kvote 2.
Succesen med test og personlige samtaler i optagelsesprøverne har fået SDU til at ville udvide metoden til mange flere bacheloruddannelser.
Og det kan andre universiteter lære af, mener uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).
»Jeg så gerne, at man brugte kvote 2 mere, og at man prøvede lidt flere ting af, der hvor det giver mening, Jeg synes, at det giver mening at gøre en større indsats at finde de motiverede og engagerede studerende, og der er det ikke altid karakteren, der afgør det,« siger hun.
Antallet af kvote 2-ansøgere er steget støt siden 2008, og i princippet er der intet til hinder for, at universiteterne helt skrotter kvote 1. I 2012 gjorde regeringen det nemlig frit for alle universiteter at bestemme, hvordan de ville optage deres studerende. Dermed droppede man den fordeling, som VKO-flertallet vedtog i 2008, som betød, at 90 procent af alle optagne skulle optages gennem kvote 1.
På Roskilde Universitet er 25 procent af alle uddannelsespladserne reserveret til kvote 2-ansøgere, og hvis ikke det var fordi sagsbehandlingen af de motiverede ansøgninger var så dyr i administration, så prorektor ved Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen gerne, at andelen var 100 procent, da man får mere motiverede studerende og mindre frafald, mener hun.
»Men risikoen er, at mandevaluerer studentereksamen. I det øjeblik man kun optager gennem kvote 2, betyder det jo, at det bliver mindre væsentligt, at man klarer sig rigtig godt i gymnasiet,« siger hun.
På Københavns Universitet er udgangspunktet for de fleste uddannelser, at kun 10 procent af pladserne er øremærket til kvote 2-ansøgere, men alene i år har 94 studieretninger øget deres kvote 2-andele i forhold til de ti procent, fortæller Pernille Kindtler, stedfortrædende studiechef ved Købehavns Universitet.
