Mindst 250 danskere syge af fransk salat

Salatpynt på smørrebrød gjorde mindst 250 danskere syge. Salathovederne har været i nærkontakt med menneskelig afføring og opkastbakterier.

Flere end 250 danskere blev i januar ramte af roskildesyge (nonovirus) efter at have spist smørrebrød, der var pyntet med fransk lollo bionda-salat.

Det har Fødevarestyrelsen fået bekræftet, efter at en lang række privatpersoner og selskaber meldte om symptomer på nonovirusforgiftning: opkast, kvalme og diarré af op til to døgns varighed.

Fødevarestyrelsen har analyseret prøver fra patienter og salathoveder, der er indsamlet hos flere cateringvirksomheder.

Hos nogle af de syge mennesker er der påvist en samtidig infektion med enten colibakterier eller stafylokokker.

Sygdomskoordinator i Fødevarestyrelsen, Morten Lisby, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det er menneskelig afføring og opkastbakterier på salathovederne, som har overført smitten fra et tilsvarende udbrud af roskildesyge i det område, salaten er produceret.

Morten Lisby betragter udbruddet som alvorligt - af den slags, der kun ses et af om året.

Salathovederne, der har været solgt i Superbest, Føtex og serveret i kantiner i København, blev trukket tilbage fra markedet den 22. januar.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: