Flere af de 222 børn er formentlig kommet til Danmark på falsk grundlag, vurderer advokat, der peger på, at de i så fald »teknisk set« opholder sig ulovligt i Danmark.

Flere danskere end hidtil antaget betaler udenlandske kvinder for at føde deres børn. Det sker på specialiserede rugeklinikker i lande som Thailand, Indien, Georgien, Ukraine, Mexico og USA, hvor såkaldte surrogatmødre kan koste omkring 140.000 kroner at leje i ni måneder.

I alt er mindst 222 danske børn kommet til verden på denne måde gennem de seneste 20 år, skriver Berlingske. Det viser et rundspørge, som Magasinet Zetland præsenterer i forlagets single om emnet, »Pigen med de tre mødre«.

12 tilfældigt udvalgte surrogatklinikker ud af hundredvis alene i USA er blevet spurgt til antallet af danske kunder, som får børn fostret af kvinder i USA.

De 222 børn er dermed den første indikation på, hvor udbredt det er blandt danskerne at bruge udenlandske rugemødre, og det står i kontrast til Ankestyrelsens skøn på mellem to og fire sager om børn af rugemødre om året. Styrelsen vil ikke vurdere tallet i rundspørgen, men oplyser, at man »ikke kan afvise, at der er et mørketal«.

Ifølge Thomas Ploug, professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet, som sidste år stod i spidsen for Etisk Råds beretning om rugemødre, tyder de 222 bekræftede danske rugefødsler imidlertid på, at mørketallet er betydeligt.

»Man må antage, at tallet bliver en hel del større, hvis man tager alle klinikker i USA med og de mange andre lande, der tilbyder rugemødre,« siger han til Berlingske.

»Og det er selvfølgelig overraskende i lyset af Ankestyrelsens tal. Omvendt er det alternativ, der er for barnløse omkring adoption, både vanskeligt og dyrt i Danmark,« siger professoren, som ikke mener, det er etisk forsvarligt at bruge udenlandske rugemødre:

»Det fører meget nemt til udnyttelse af uinformerede kvinder, som gør det af social nød og kan lide psykisk og fysisk overlast.«

Ifølge etikprofessoren giver mørketallet derfor anledning til eftertanke.

»Måske skulle man lempe adgangen til ikke-betalt brug af rugemødre i Danmark, hvor vi kan kontrollere det,« siger han.

Mørketallet bliver bekræftet af advokat Louise Traberg Smidt, som har speciale i sager om udenlandske rugemødre.

»Jeg har én henvendelse om ugen fra danskere, som vil høre om de juridiske konsekvenser,« siger hun og understreger, at hun ikke agerer guide til rugemødre for de barnløse danskere. Men hun har et bud på, hvorfor Ankestyrelses tal tilsyneladende er sat for lavt.

»Jeg kalder det hurra-vi-har-født-metoden. Det går ud på, at man efter en længere rejse siger »hov, jeg var uden at vide det gravid i femte måned, og hurra nu har jeg født et barn,« siger Louise Traberg Smidt, som vurderer, at et betydeligt antal danske børn er blevet til på denne måde.

»De her 222 børn. Der må alt andet lige være mange hurra-børn imellem dem. Og så er forældrene jo sluppet for alle de problemer, der har været omkring at komme hjem og blive registreret,« siger hun og peger på, at et ukendt antal danskere ud fra den logik er danskere på falske forudsætninger.