De er centrale skikkelser i hvert deres parti, som med ultimative krav vil trække den borgerlige regering i en ny retning. Og så er Lars og Peter Seier Christensen brødre.

»Jeg er sgu nødt til lige at tage min jakke på. Ellers ligner jeg bare en eller anden radikal.«

Milliardæren Lars Seier Christensen rejser sig fra den bløde sofa for at hente sin blazer, så fotografen kan begynde at tage billeder af ham og hans bror.

Vi befinder os i den 95 kvadratmeter store H.C. Andersen-suite på det femstjernede hotel D’Angleterre i hjertet af København.

Der er friske croissanter og morgenkaffe på bordet, B&O-fjernsynet viser højdepunkter fra nattens præsidentdebat mellem Donald Trump og Hillary Clinton, og uden for vinduet summer hovedstaden i en blanding af morgentrafik og metrobyggeri.

Lars Seier Christensen har efterhånden haft en stemme i dansk politik i mange år, hvor han har dannet fortrop i den liberale værdikamp.

Han var med i inderkredsen, da Liberal Alliance skulle rejses fra asken, og han har betalt for den danske oversættelse af »Atlas Shrugged« – filosoffen Ayn Rands mursten af en bog fra år 1957, som over mere end 1.000 sider argumenterer for det liberale tankesæts moralske overlegenhed.

Men det er ikke derfor, vi er her i dag. Vi er her, fordi endnu et medlem af Seier-familien har meldt sin ankomst på den politiske scene, og det med et brag.

Lars Seier Christensens bror, Peter Seier Christensen, er næstformand i Danmarks nye højreparti, Nye Borgerlige, som for blot en uge siden bekendtgjorde, at partiet nu har samlet så mange underskrifter, at det vil være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Et valg, der kan komme inden længe, fordi Lars Seier Christensens parti truer med at vælte den borgerlige regering, hvis ikke dets ultimative topskattekrav bliver indfriet.

Og et valg, som kan føre endnu mere parlamentarisk palaver med sig, fordi Peter Seier Christensens parti efterfølgende kun vil pege på en statsminister, der bøjer sig for dets ultimative udlændingekrav.


Lars Seier Christensen har intet imod sin brors entré i det politiske landskab.

Tværtimod håber han, at Nye Borgerlige kan stjæle vælgere fra Dansk Folkeparti – Liberal Alliances aktuelle hovedfjende, som har kastet sig ud i en politisk flirt med Socialdemokraterne.

»Det vil være meget gavnligt, hvis det på sigt kan flytte nogle stemmer væk fra DF og deres socialistiske økonomiske politik, og forhåbentligt ville det også få DF til at tænke sig lidt om. For det, de er inde i nu med at kæreste med Mette Frederiksen, er der ikke meget fremtid i,« siger Lars Seier Christensen.

Peter Seier Christensen nikker.

»Der er mange, der har udlændingepolitikken som det vigtigste emne, og derfor har de valgt DF, selv om de er uenige i deres økonomiske politik. Nu får de et alternativ, som åbenlyst har manglet i det politiske spektrum,« siger han.

Mere adskillelse end normalt

De to brødre har interesseret sig for politik siden barndommen i Viborg. Deres far, som var gymnasielærer, var en ærkeborgerlig kold­kriger og stod som et stort forbillede for drengene.

»Han havde meget skarpe holdninger og var enormt vidende. Han stemte vist på Venstre, men var i virkeligheden mere konservativ. Og så var han meget antikommunistisk – han vidste godt, hvem der var the bad guys og the good guys. På den måde fik vi en god opdragelse,« griner Lars Seier.

Nogen normal barndom havde de to brødre dog ikke. Forældrene røg ud i en skilsmisse, da Peter og Lars Seier var seks og ti år gamle, og det splittede brødrene ad, idet moderen tog Peter Seier med til København.

»Det var ikke meget, vi sås, og det var selvfølgelig noget, jeg var ked af,« fortæller Peter Seier.

Fem år efter skilsmissen, i 1978, døde faderen af kræft, og brødrene blev genforenet, da Lars Seier flyttede til København. Men kun i et par år, for så tog han til udlandet – nærmere bestemt til Torremolinos på Costa Del Sol, hvor han åbnede et værtshus.

»Det er klart, at der har været mere adskillelse end normalt i en familie. Vi har ikke set så meget til hinanden, som man plejer,« fortæller Lars Seier Christensen.

Peter Seier uddannede sig til civilingeniør på DTU og fik også en ph.d.-grad, før han blev ansat ved Haldor Topsøe, hvor han nu har arbejdet i mere end 20 år.

I mellemtiden har Lars Seier været med til at bygge Saxo Bank op fra bunden, så han i dag er en af landets rigeste mænd og bosat i Schweiz.

De presserende politiske problemer

Lars Seiers store rigdom har dog ikke betydet, at de to brødre er blevet skubbet fra hinanden, selv om de lever meget forskellige liv, fortæller Peter Seier.

»Han har et stort hus, når man kommer, og der er noget rigtigt god vin. Men derudover er det ikke noget, vi går og taler om eller tænker på.«

Politisk er der ikke meget, de to brødre er grundlæggende uenige om. Forskellene opstår snarere ved, at de ser forskelligt på hvilke politiske problemer, der er de mest presserende.

Lars Seier peger på en forbedring af erhvervslivets konkurrencekraft.

»Det er altafgørende for Danmarks fremtid, at vi bliver bedre til at få folk til at lægge deres forretning og deres arbejdspladser her,« siger han.

Peter Seier peger på en markant stramning af udlændingepolitikken.

»Økonomisk politik er vigtigt, men hvis situationen på udlændingeområdet fortsætter, som den er nu, så er det underordnet. Den kulturelle opsplitning, der vil komme, er meget alvorlig – og problemet vil kun blive større og større, hvis der kommer flere ind, som ikke ønsker at leve sammen med os,« siger han.

Kan den splittelse og det had mellem befolkningsgrupper ikke også komme af de meget hårde synspunkter, I har i Nye Borgerlige?

»Det mener jeg ikke. Hvis vi kritiserer, at nogle er kriminelle, kan folk, der ikke er kriminelle, jo ikke føle sig truffet af det. Vi skaber ikke splittelse, vi taler bare om problemerne, som de er,« siger Peter Seier.

Selv om de to brødre er erklærede borgerlige, peger flere og flere på, at den ultimative linje, som Liberal Alliance og Nye Borgerlige står for, kan likvidere det borgerlige Danmark og forære magten til de røde partier i årevis.

Hvad siger I til perspektiverne i, at I kan komme til at stå tilbage som brødrene, der var med til at sikre, at der ikke kunne være en borgerlig regering i Danmark?

Lars Seier: »Hvis ikke regeringen fører borgerlig politik, har vi ikke en borgerlig regering alligevel. Så kan det være bedre at tage skraldet for at sikre, at der på et senere tidspunkt kommer en borgerlig regering, som forstår, at det er derfor, den er der.«

Men det er vel ikke det sidste lille ryk på topskatten, der afgør, om en regering er borgerlig? Det er vel mange ting?

»En borgerlig regering, der ikke tør tage et endegyldigt opgør med den misundelses- og jantelovsretorik, der er i Danmark, er efter min mening ikke borgerlig. Det er vigtigt, at det bliver understreget.«

Du har selv været med i Liberal Alliance, du har brugt tid på det, støttet det med penge. Er det også vigtigt for dig, nu hvor partiet har afgørende mandater, at der bliver lagt en hård linje?

Lars Seier kigger på sin bror og stiller ham et spørgsmål.

»Jeg går ikke ud fra, at du gør det her for sjov? Jeg går ud fra, at du hellere vil sidde i Haldor Topsøe og opfinde et nyt brændstof?«

Peter Seier nikker bekræftende.

Lars Seier fortsætter med pointen.

»Jeg har fået rigtigt mange klø for min involvering i det her; det har da ikke være lige sjovt hver gang. Anders Samuelsen har fortalt, hvor meget det har betydet for hans privatliv. Det kan godt være, at der sidder en del politikere, bare fordi det er et godt job, men for dem, der opererer i Liberal Alliance-sammenhæng, handler det her om at gøre en forskel. Sker det ikke, er det meningsløst.«

Vil have clean cut med EU

Peter Seier er heller ikke afskrækket af perspektiverne i, at Nye Borgerliges ultimative fremfærd kan kortslutte det borgerlige Danmark, hvis partiet kommer i Folketinget.

Partiet kommer aldrig til at give sig på deres krav – at der skal indføres et asylstop, at udlændinge fratages retten til sociale ydelser, og at kriminelle udlændinge udvises efter første dom.

»Det er simpelthen så vigtigt for os, at det er ultimativt. Vi mener, at vi står i så alvorlig en situation, at det vil vi ikke gå på kompromis med,« siger han.

Men anerkender du så ikke, at der ikke kan komme en borgerlig regering på grund af jer?

»Vi har de mandater, vi nu engang har. Vil man have dem, skal man gå med til de tre krav. Vil man ikke det, giver det ingen mening for os at pege på en regering.«

Er det ikke en meget underlig all in-tankegang – vi vil have det her, og hvis ikke, så kan det hele bare været ligegyldigt?

»Det synes jeg ikke. Som Lars siger, er det jo ikke fordi, vi synes, det er særligt sjovt at lave det her arbejde. Derfor er det indlysende, at når vi kommer ind, skal vi også have de ting igennem, som, vi mener, er helt afgørende,« siger Peter Seier.

Et af de politiske emner, der betyder mest for brødrene, er Danmarks medlemskab af EU.

Peter Seier vil have Danmark ud – sådan, her og nu, clean cut.

»Den politiske beslutningskraft skal ikke ligge i EU, den skal ligge i nationalstaterne, for de er meget bedre til at træffe beslutninger, og der er stor forskel på de europæiske lande fra syd til nord og fra øst til vest,« siger han.

Helt så klar er Lars Seier ikke endnu – men foragten for EU deler han til fulde. Han mener, at briternes EU-exit har skabt en »perfekt situation«, som Danmark skal følge intenst med i.

»Går det godt for briterne – hvad jeg tror – vil det være naturligt for Danmark at følge med om tre-fire år, og så vil det være mere naturligt for Skandinavien at alliere sig med en eller anden nordeuropæisk eller transatlantisk alliance, for EU er totalt dysfunktionelt,« siger han.

Det er synspunkter som dem, der har fået flere iagttagere til at tale om, at de vestlige demokratier står i en form for opløsningstid, der kan få katastrofale følger for verdensfreden og den vestlige orden.

Jeg spørger, om de to brødre ikke er danske ansigter på den opløsning. Men det giver Lars Seier ikke meget for.

»En ting, der undrer mig, når jeg hører det der, er, hvorfor man ikke lige kigger indad. Hvorfor pokker sker det her? Hvad er det, befolkningerne prøver at sige,« spørger han og giver selv et bud på svaret.

Det er, at man er gået langt, langt over stregen i forhold til, hvad stolte nationer med stærke traditioner vil være med til. En udradering af deres nationalsfære, indførelse af mystiske flag og europæiske marcher og præsidenter, som ingen kan udtale navnene på, som ingen kender, og som ingen overhovedet ønsker at kende. Det er så langt væk fra den virkelighed, befolkningerne lever i,« siger han.

I står begge to, sammen og hver for sig, for en protest imod EU, masseindvandring, høje skatter og velfærdsstatens størrelse. Får I magt, som I har agt, risikerer det så ikke at stå tilbage som det punkt i historien, hvor ekstremiteterne fik lov at råde med den konsekvens, at en masse gode ting blev revet ned?

Peter Seier Christensen: »Nej, tværtimod. Vi ønsker at bevare det gode samfund, vi har. Vi ønsker bare at håndtere de store problemer, der er med udlændingepolitikken, for ellers er det jo netop et problem for velfærdssamfundet. Vi er konservative, og konservative ønsker at bevare og udvikle derfra, hvor vi står,« siger han.

Lars Seier Christensen ryster også afvisende på hovedet:

»For det første får jeg ingen magt, for jeg stiller ikke op. Når det er sagt, forstår jeg overhovedet ikke præmissen for det spørgsmål. Liberal Alliance vil sænke skatterne til et niveau, så vi stadig vil have verdens andet- eller tredjehøjeste skattetryk. Det er der ikke noget ekstremt i,« siger han og fortsætter:

»Det er de mennesker, der ønsker at fastholde os i en fuldstændig utidssvarende tidslomme af overbeskatning, bureaukrati og enormt offentligt forbrug, der er ekstreme. Liberal Alliance prøver at redde landet.«