Vintervejret fortsætter

Meteorolog: Sibirisk kulde rammer Danmark

SNEKAOS.

Kulden fortsætter hele ugen, og også en masse snebyger rammer landet (arkivfoto). (Foto: Nikolai Linares) Se stort billede

Kulde fra Sibirien rammer landet i næste uge, hvor også en ny omgang sne venter.

Nu bider vinteren sig for alvor fast.

 - Kulden river sig løs fra Sibirien, og den strømmer frem mod stort set hele Europa. Danmark vil blive ramt i løbet af onsdag, fortæller meteorolog Anders Brandt fra TV 2 Vejret.

Heldigvis kommer Østersøen til at virke som en varme-buffer, som forhindrer, at vi fryser helt til - men det kommer til at føles rigtig koldt.

LÆS OGSÅ: Sneen fortsætter søndag

- I første omgang får vi omkring fire graders frost om dagen, og om natten får vi ned til minus otte grader, men det bliver meget blæsende, så derfor bliver der ikke den store variation i nat- og dagtemperaturen, men det kommer til at føles som 15-20 minusgrader, siger Anders Brandt

- Men det har det også gjort i de seneste par dage, hvor det har været blæsende, men det vil være en kulde, som kommer til at gå gennem marv og ben, fortæller han.

Søndag er det meste af landet stået op til et landskab dækket af sne, og selvom snevejret stopper i løbet af dagen og aftenen, kan vi godt begynde at forberede os på en ny omgang.

- Allerede torsdag kan der komme masser af snebyger. De dannes over Kattegat og Østersøen, og det ser ud til at fortsætte weekenden over, siger Anders Brandt.

LÆS OGSÅ: Sneen er på vej - se hvor

Sneen vil ramme lokalt, hvor især Østjylland, Lolland Falster og Bornholm ser ud til at blive ramt hårdt af de hvide fnug. 

Og snevejret kommer ikke alene. Det ser nemlig ud til at få følgeskab af en slem omgang kulde så lagt øjet rækker.

- Så langt vi kan se frem, ser det rigtig koldt ud, og i weekenden bliver det endnu koldere, med dagtemperatur på omkring otte graders frost og om natten mellem 10-15 minusgrader, fortæller meteorologen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: