En gås på Østerbro tror, den er en svane. Den vil få et langt og ensomt liv med identitetsproblemer, forudser biolog.

Siden i sommer har man i Fælledparkens sø på Østerbro i København kunnet se et knopsvanepar og dets fire unger med en gæsling svømmende som sidste i rækken. Gåsen ter sig som om, den er en del af svanefamilien, og svanerne som om den lille grå bastard bare er en hyggelig variation af det at være svane.

»Der var så dejligt ude i Fælledparken…« Sammenligningen med eventyrdigterens historie om den grimme ælling, her med omvendt fortegn, er forståelig. Men hvordan kan den slags ske i den virkelige dyreverden, hvor det at være anderledes eller ikke være ”en af vore” ofte straffes med at blive hakket ihjel, ædt eller jaget på flugt?

Tre forklaringer

Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, har tre forklaringer på, hvordan gæslingen kan have »forvildet« sig ind som medlem af et svanekuld. Selv har han set det mindst ti gange de sidste 25 år.

1. Mennesker kan, som det er set før, have stjålet et æg i en gåserede og lagt det i en svanerede, og derpå haft det helt vildt smadder sjovt ved at drille naturen.

2. Det kan være en nyudklækket gæsling, der er blevet forladt eller er kommet væk fra sin familie og er blevet optaget af svanefamilien, der med flere små nyudklækkede unger ikke har anet uråd.

3. En gås kan have lagt et æg i svanereden. Visse andefugle lægger ofte deres æg i andre fugles reder.

Ifølge Knud Flensted er det ikke usandsynligt at bemeldte gås’ forældre er blevet jaget væk fra deres egen rede, lige da de skulle til at lægge æg. Så er de kommet forbi svanereden.

»Det ses ofte, at andefugle bliver hormonelt stimuleret til at lægge æg, når de ser en fuglerede med æg i. De bliver skruk, så at sige. Høns kan man stimulere til det samme med snydeæg.«

Ifølge Knud Flensted får gåsen i søen foreløbig ingen identitetsproblemer, hverken på grund af sin trækfugleidentitet, svaner er standfugle, eller på grund af lille variation i føde.

»Den følger bare forældrene,« som han siger.

Ensomt gåseliv

Men om halvandet år, når gåsen er kønsmoden, har vi miseren. Til den tid vil den, uden at vide hvorfor, komme til at leve et ensomt liv.

»Til den tid får gåsen et problem med at finde en mage, som den kan parre sig med, for den vil være mest tiltrukket af svaner,« forklarer Knud Flensted.

Teoretisk set kan gæs og svaner godt få afkom sammen, siger biologen. Og Fælledparkens svane-gås kan dermed undgå evig ensomhed.

»Problemet er, at svaner er større end gæs.«

Svane-gåsen skal være »heldig«, hvis den kommer til at opleve sin artsmæssige ensomhed. De fleste gæs dør nemlig i løbet af det første år, forklarer Knud Flensted.

»Men den her gås har nok rimeligt gode chancer for at overleve. Den er jo beskyttet af svanerne.«