De kommende generationer på Jorden kommer til at leve i en verden med meget mere hav.

I hvert fald hvis det ikke lykkes for alle verdens lande at reducere udledningen af drivhusgasser og begrænse den globale opvarmning. Fortsætter udviklingen som i dag, kan havet risikere at stige med intet mindre end 1,8 meter frem til år 2100. Det viser en ny undersøgelse fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

En havstigning på 1,8 meter er den øvre grænse for, hvor meget man kan forvente, at havet stiger i dette århundrede. Mere sandsynligt er det, at havet de næste 86 år vil stige med omkring 80 centimeter. Det forklarer Aslak Grinsted, der er lektor hos Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han har sammen med forskere fra England og Kina lavet de nye beregninger om fremtidens havniveau, som ifølge forskeren er gode at have med i baghovedet i de kommende år.

Havet vil stige, fordi alt det vand, der i disse år er frosset som is og ligger på landjorden, smelter og flyder ud i havet. Blandt andet de to store, kilometertykke iskapper i Grønland og Antarktis, men også bjerggletsjere vil i fremtiden smelte til vand, som flyder ud i havet. Desuden bliver der ifølge Aslak Grinsted mange steder i verden pumpet store mængder grundvand op til både drikkevand og vanding af landbrug, og der pumpes mere grundvand op, end der siver ned i jorden fra nedbøren, og overskudsvandet ender også i havet. Endelig sker der det, at når klimaet bliver varmere, bliver havet også varmere, og varmt vand udvider sig, fylder dermed mere, og får havet til at stige.

Konklusionerne fra den nye rapport gælder for hele verden - deriblandt også Danmark. Her vil en stigning på 80 centimeter have stor betydning, specielt ved de lavtliggende kyster og de indre danske farvande. Mindre storme kommer i fremtiden til at have de samme konsekvenser, som større storme har i dag, forklarer Aslak Grinsted.
- Risikoen for stormflod stiger med faktor 100. Det vil sige, at dem, vi ser én gang hvert 100. år i dag, vil vi i fremtiden se én gang om året, siger forskeren.

Dermed vil situationer med en vandstand på to meter over normalen - som det vi så ved Roskilde Fjord, da stormen Bodil hærgede Danmark i december 2013 - indtræffe meget oftere, end de gør i dag. Og skulle havet stige med 1,8 meter, som er det værste scenarie, Aslak Grinsted og hans kollegaer har kunne regne sig frem til, så vil den vandstand, som beboerne omkring Roskilde Fjord oplevede, blive hverdag for dem, der bor i det område om 86 år.

Heldigvis kommer havstigningen ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Men vi skal allerede nu til at følge med og tilpasse os den fremtidige situation med meget mere hav. Det mener i hvert fald forskeren fra Københavns Universitet.

- Hvad konsekvenserne af det er, kommer meget an på, hvordan vi er i stand til at følge med. Det handler især om at tænke længere ud i fremtiden, når man laver kystbeskyttelse og stormsikring, så man kan være på forkant med havstigningen og måske allerede forebygge mod det nu, siger Aslak Grinsted og fortsætter:

- Man skal ikke begynde at bygge alting 1,8 meter højere oppe. Men man skal sigte efter det, der er det bedste gæt, som er, at havet stiger 80 centimeter. Og så bliver man nødt til - i de løsninger man laver - at tænke på, at det kan altså blive værre, så man skal samtidig lave nogle fleksible løsninger, siger Aslak Grinsted.