Mere end 50 danskere er syge og døde af kontrastmidlet Omniscan. B.T. kan i dag fremlægge en hemmeligholdt intern forskningsrapport, som dokumenterer, at producenten GE Healthcare vidste, at midlet ville være livsfarligt for nyresvage patienter.

Alligevel holdt firmaet rapporten hemmelig og forlangte af danske myndigheder, at produktet blev brugt på netop nyresvage patienter.

B.T. dokumenterede allerede sidste år, at producenten GE Healthcare efter alt at dømme , men at de hemmeligholdt deres viden overfor danske myndigheder og læger.

B.T. er nu i besiddelse af en kopi af den såkaldte Muller-rapport, som blev udarbejdet af forskere i 1995. Forskerne arbejdede for medicinalselskabet Nycomed, som nu er opkøbt af giganten GE Healthcare. Rapporten undersøger en række forhold ved midlet Omniscan, som producenten ønskede at sende på markedet.

I rapportens konklusion står der, at Omniscan lækker tungmetallet gadolinium ud i menneskeblod et stykke tid efter det er sprøjtet ind. Putter man Omniscan i forskellige vandholdige opløsninger, så udskilles tungmetallet derimod ikke. Forskerne anfører, at der bør forskes mere for at forstå de forhold.

Det skete tilsyneladende ikke. Det har kostet mere end 50 danskere livet, såvel som et stort antal patienter i resten af verdenen.

B.T. har bedt to førende eksperter om at læse Muller-rapporten og forklare rapportens indhold.

Peter Marckmann, speciallæge i nyresygdomme på Syddansk Universitet og forfatter til adskillige videnskabelige artikler om følgesygdommene ved Omniscan, skriver i en mail til B.T.

- Rapporten viser, at man allerede i marts 1995 havde en stærk formodning eller nærmest konkret viden om, at Omniscan kunne frigøre Gadolinium, når det blev indsprøjtet i mennesker. Det er også oplagt, at man ud fra resultaterne ville kunne forudsige, at problemet må være størst hos patienter, som udskiller Omniscan langsomt, dvs nyresyge patienter.

Peter Marckmann er rystet over konklusionen.

- Det er rystende og uhyggeligt, at man ikke tog denne viden mere seriøst og sørgede for at sikre sig, at der ikke ville være nogen sundhedsfare ved at bruge stoffet til mennesker, specielt nyresyge mennesker. Man vidste allerede dengang godt, at frit Gadolinium er meget giftigt.

Han støttes af Henrik Thomsen, overlæge og professor i radiologi ved Herlev Hospital, der også har læst rapporten.

- Det er rystende læsning. Vi har ikke set rapporten før, siger han og fortsætter:

- GE Healthcare burde ikke have fået lov til at markedsføre deres kontraststof. Flere af de patienter, som har lidt under det her, er blevet svært syge og immobile, siger han.

B.T. har anmodet GE Healthcare om et interview, men firmaet har afslået. Medicinalgiganten skriver dog følgende i en mail til B.T.

- Relevansen af de resultater, som Muller rapporten indeholder, er ikke blevet påvist, skriver pressemedarbejder Aleisia Gibson til B.T. og fortsætter:

- Denne rapport relaterer til et reagensglas-forsøg, som gør brug af metoder, der ikke påviser hvordan gadoliniumbaserede kontrastmidler (som Omniscan. Redaktionen) opfører sig i menneskekroppen, eller forudser effekterne på menneskers helbred.

Nedenfor kan Muller rapporten læses i sin fulde længde. Den er ikke let tilgængelig for ikke-fagfolk. Konklusionen kan læses på side ni i rapporten.

Her er Peter Marckmanns "fordanskning" af konklusionen:

- Der sker ingen frigørelse når Omniscan og Magnevist blandes med vandige opløsninger af proteiner fra mennesket - selv efter 24 timer. Derimod sker der noget, når Omniscan og Gadodiamide (som er det aktive stof i Omniscan) blandes med serum (blod, hvor cellerne er centrifugeret væk) fra mennesker. Tidligere undersøgelser tyder på, at de forandringer man ser skyldes spaltning af Gd-komplekserne (dvs frigørelse af Gadolinium). Det skal dog pointeres, at spaltningen foregår langsomt sammenlignet med den tid, som Omniscan er i menneskekroppen efter indsprøjtning (Dette gælder dog ikke for svært nyresyge, som ikke kan udskille Omniscan!!). Det er interessant, at spaltningen sker i serum og ikke i de vandige opløsninger af proteiner, og det kræver nærmere udforskning.

LÆS HELE RAPPORTEN HER