Over 50 procent af medarbejderne i Forsvaret har i en spørgeskemaundersøgelse svaret, at de føler sig udbrændte, og det kan være fatalt, hvis soldater ikke når at opbygge kampkraft inden udsendelse, mener ekspert fra Forsvarsakademiet.

»For få hænder, for mange opgaver og for ustrukturerede arbejdsdage.«

Det er nogle af de tilbagemeldinger, som 675 af Forsvarets medarbejdere har givet i et spørgeskema til BT. Helt præcist 53 procent har i spørgeskemaet svaret, at de inden for det seneste år har haft lyst til at sygemelde sig, fordi de har følt sig udbrændte.

Ifølge stressekspert Bjarne Toftegaard, der er leder af virksomheden Forebyg Stress, er tallene et tydeligt tegn på, at 'det psykiske arbejdsmiljø er usundt’.

»Når man føler sig udbrændt, så er det fordi, man ikke kan se en ende på de konfliktsituationer, der er på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være, at arbejdspladsen ikke sætter rammer og muligheder op for, at medarbejderne kan levere varen og leve op til forventningerne. Så bliver man slidt op i længden,« siger Bjarne Toftegaard.

Det kan muligvis hænge sammen med, at over 47 procent også svarer i spørgeskemaet, at der de seneste seks måneder har manglet medarbejdere i deres enhed eller sektion for at få vagtplanen til at gå op.

Problemet med stress kommer efter flere historier i BT om det massive pres på Forsvaret, der allerede i indeværende forsvarsforlig har måttet spare tre milliarder kroner. Dertil kommer effektiviseringer i år på 900 millioner og 2.649 færre fuldtidsansatte i forhold til for otte år siden. Tal har også vist, at omkring 200 soldater forlod arbejdspladsen i 2016, og det er 43 procent flere, end Forsvaret havde regnet med. Senest har der for få måneder siden har været massiv kritik af mangel på ammunition.

Lægger man historierne sammen, er der ved at tegne sig et dystert billede af Danmarks Forsvar, mener sektionschef i Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet Michael Pingel Hansen.

Han mener ikke, der er sammenhæng mellem ressourcerne til Forsvaret og de opgaver, der skal løses, og han understreger, at Forsvaret er meget tyndslidt.

»Det er vigtigt for soldaterne, at de når at opbygge kampkraft og restituerer, mens de er hjemme fra udsendelser. Men i dag kommer de hjem til en hjemlig struktur, hvor der ikke er hænder nok. De løber med 180 kilometer i timen for at løse opgaverne, indtil de skal i kamp igen. Så får de ikke ladt batterierne op, og så er det altså nogle stressede soldater, vi sender afsted. For mig at se er det ikke et spørgsmål om, om de bliver stressede, når de er udsendte, men det er et spørgsmål om, hvor stressede de er, når de sendes afsted,« siger Michael Pingel Hansen.

Han er fuldstændig overbevist om, at soldaterne løser opgaverne, når de er på mission. Men han er bekymret for, hvad det er for nogle soldater, der kommer hjem fra udsendelse, fordi de investerer for meget af sig selv, når de skal have løst opgaverne.

»Hvis de ikke har opbygget kampkraft eller robustheden, så frygter jeg, at vi begynder at se flere traumatiserede soldater, der kommer hjem fra missionerne,« siger sektionschefen.

Tallene overrasker ikke

Ifølge forbundssekretær i Hærens Konstabel- og Korporalforening Kurt Brantner, er de høje stresstal blot en bekræftelse af de mange problemer, foreningen ser for medlemmerne.

»Tallene kommer ikke bag på mig, og det er meget alarmerende. Vi har i et godt stykke tid kunnet se, at vores medlemmer er under et unaturligt tidspres. Vi skal passe på vores soldater, der hvor vi kan, da vi ikke kan passe på dem, når de er udsendte eller på øvelser, og der findes ikke en undskyldning for, at medarbejderne behandles på den måde,« siger Kurt Brantner.

Han frygter, at alt for mange medarbejdere bider det store slid i sig for længe, og at det til sidst betyder langvarig slitage eller langtidssyge medarbejdere.

Alarmklokkerne bør ringe

Heller ikke Hovedorganisationen af Officerer i Danmark er overrasket over de høje tal, siger formand for HOD Niels Tønning.

»Det bør få alarmklokker til at ringe, men det er desværre ikke særligt overraskende, fordi der er pres på, ikke alle steder i Forsvaret, men rigtig mange steder. De seneste mange års besparelser har kostet kræfter hos medarbejderne. Soldater er stolte af deres job, og de løber bare hurtigere og hurtigere, fordi de så gerne vil løse opgaven, men på et tidspunkt kan de ganske enkelt ikke mere,« siger HOD-formanden.

Fagforeningen mener, at der i Forsvaret skal dannes en kultur, hvor det er acceptabelt at sige nej for at få stoppet den dårlige stime.

»Hvis ikke man siger højt, hvordan tingene står til, er det svært at få nogle til at ændre på tilstanden,« siger Niels Tønning.

Forsvaret har sendt et skriftligt svar til tallene, og de ønsker ikke at forholde sig til en undersøgelse, som de ikke mener, de kender grundlaget for.

»Generelt kan vi dog sige, at der ikke skal herske tvivl om, at vores medarbejderes arbejdstrivsel er noget, som ligger os på sinde, og er noget, som vi tager alvorligt. Forsvaret gennemfører løbende arbejdspladsvurderinger, ligesom vi løbende har en tæt dialog med de faglige personaleorganisationer,« skriver Værnsfælles Forsvarskommando.

'Vi får at vide, det er vores eget problem'

Kim Eckert er en af de konstabler, der har oplevet at tage en sygedag, fordi arbejdsbyrden blev for stor. Han fortæller, at der i hans stabskompagni i Slagelse er blevet nedlagt stillinger, mens ledelsen forventer, at medarbejderne kan løfte det samme læs.

»For os handler det om, at vi har stor loyalitet over for vores kolleger, men presset bliver ganske enkelt for stort til, at vi kan nå det hele. Vi mangler hænder til at løfte opgaven, men når man påpeger det over for ledelsen, så får vi bare at vide, at det er vores eget problem,« siger Kim Eckert.

Konstabel Kim Eckert har fået nok af Forsvaret og den store arbejdsbyrde.
Konstabel Kim Eckert har fået nok af Forsvaret og den store arbejdsbyrde. Foto: Privatfoto
Vis mere

Han har selv sygemeldt sig få gange for at have mulighed for at få stressniveauet ned, og han fortæller, at det nærmest kan gøre ondt at skulle tage uniformen på igen, når det bliver mandag morgen. Nu har konstablen fået nok af det dårlige arbejdsmiljø og har besluttet, at han i løbet af sommeren vil stoppe i Forsvaret og tage en civil uddannelse.

»For mig har mange dråber fået bægret til at flyde over. Når vi prøver at sige noget om arbejdspresset, så får vi at vide, at vi hele tiden har vidst, hvad vi gik ind til. Og vi kan desuden bare finde et andet sted at være, hvis vi ikke kan holde til det,« siger han.

Så efter knap ni år i tjeneste har han for sin egen og familiens skyld besluttet, at nok må være nok.

»Man kan jo ikke lade være med at tage det med hjem. Stressniveauet er simpelthen for højt, og det skal ikke længere gå ud over mig og min familie,« understreger han.