I august skriver Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokraterne, skarpe debatindlæg på bt.dk. Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Kommentar: Du kender ikke et folkeslag, før du har set dem i myldretiden
Det sidste par måneder har færdselspolitiet stået klar med blitzen ved vejarbejdet på Lyngby Omfartsvej: 5.378 bilister fik en fartbøde. 1.047 mistede kørekortet betinget og skal altså op til en ny teori- og køreprøve. 667 fik et klip i kortet. Mens 10 bilister kørte så stærkt, at de helt må vinke farvel til kørekortet.
Denne sommer har myndighederne haft særligt fokus på hastigheden ved vejarbejde, og erfaringerne er de samme fra hele landet. Vi er nogle fartbøller – og når vi får tilsendt bøden i vores e-boks, bander og svovler vi. Vi brokker os over hækken til naboerne, og vi tuder og jamrer. Men tør dog øjnene, fartbølle! Det er trods alt ikke dig, der er offeret.
Ved vejarbejdet på Helsingør-motorvejen stod færdselspolitiet for nylig i fem timer og udskrev 1.635 bøder. Det svarer til en bøde hvert 11. sekund. Samme sted målte en fotovogn 409 bilister i træk, der overskred fartgrænsen med mindst 18 pct. Det er ganske enkelt vanvittigt! Sig mig, er vi totalt ligeglade med de mennesker, der reparerer vores veje? Jeg har også kørt i Frankrig og Sverige for nylig. De er helt anderledes lovlydige. Hvorfor kører vi danskere sådan?
Skiltningen er ofte alt for dårlig. Indrømmet. Men! Helt ærligt, der står kegler på hele vejbanen. Det blinker og larmer fra maskiner. Og i rabatten render der folk rundt i orange arbejdstøj. Hvad regner du med? At du bare kan fortsætte med 130 km/t.?
Jeg har snakket med adskillige vejarbejdere, der har forklaret, hvordan det føles at arbejde med danske bilister som nærmeste nabo. Hvordan det lyder, når en Audi har hornet i bund, fordi den forankørende faktisk holder fartgrænsen. Hvordan det opleves at kunne mærke vindsuset fra et sidespejl. Hvor ydmygende det opleves, at folk ruller vinduet ned og benytter den nedsatte fart til at få smidt lidt affald ud ad vinduet; som om vejarbejderne lige kan få det skaffet af vejen – de er jo trods alt klædt i orange arbejdstøj ligesom gadefejerne.
At lytte til de oplevelser gør mig vanvittig harm. Er der måske nogen, der smider en bananskræl på dit skrivebord? Eller tømmer et båthorn ved mødebordet på din arbejdsplads? Nej vel. Så lad dog være med at opføre dig sådan over for andre. Og sæt så farten ned. Det er ikke kun ligegyldige sekunder, du sparer, men også en helt igennem nedværdigende attitude over for dem, der arbejder på vejene. De er ikke aber. De er mennesker, der har krav på noget respekt, og som har en familie, de gerne skulle hjem til. Hver dag!
Du kender ikke en mand, før du har set ham som bilist. Du kender ikke et folkeslag, før du har set dem i myldretiden. Når vi sætter os ind bag rattet, opfører vi os, sådan som vi virkelig er inde bag hverdagens maske af høfligheder og kontrol. Trafikken fremkalder vores inderste personlighed. Man kan derfor måle et folkeslag på, hvordan det opfører sig på asfalten. Og her har vi danskere stadig plads til forbedring.
Sidste år fordoblede den røde regering bøderne ved fartoverskridelse i forbindelse med vejarbejde. Det skete med min varmeste opbakning.
Det skal selvfølgelig aldrig blive til en pengemaskine for statskassen. Men jeg tror desværre, vi danskere skal mærke det på pengepungen, før vi lærer at respektere det arbejdende folk.
