De plejede altid at ringe til hinanden ved midnat nytårsaften. Bror og søster. Men det år ringede han ikke. Da Matilde Trobeck stadig ikke kunne få fat i sin bror to dage efter den nytårsaften, hvor 2012 blev til 2013, tog hun og kæresten forbi hans lejlighed.

Hun fandt ham død på sengen. Broderen havde eksperimenteret med piller nytårsaften, og det havde kostet hans liv.

»Jeg følte mig ensom, selv når jeg var sammen med mine forældre. De havde mistet et barn, men de havde hinanden at dele sorgen med. Jeg havde mistet en søskende, det havde jeg ikke andre søskende at dele med,« siger Matilde Trobeck, der i dag er 29 år.

Siden har ensomheden hele tiden ligget på lur i Matildes liv. Da hun og kæresten gik fra hinanden efter syv år sammen, sneg den sig ind midt i kærestesorgen. Og senest i påsken, hvor hun var syg med feber og slog sin albue i badet, tittede den igen frem fra sit skjul.

»Lige der følte jeg mig simpelthen så ensom, fordi der ikke var nogen til at trøste mig,« siger hun.

Hun er ikke alene med ensomheden. Knap fem pct. af voksne i Danmark er ensomme, viser en befolkningsundersøgelse fra 2015. Unge under 30 år er den gruppe, som er mest ensomme. Helt præcis 6,4 pct. Og det er især de unge kvinder, som føler sig ensomme.

Et af de steder, hvor de unge søger hjælp, er det landsdækkende tilbud Headspace. Ifølge centerchef i København Christian Lund oplever de tre forskellige udgaver af ensomhed blandt unge. Den traditionelle ensomhed, vi ofte tænker på, som er manglen på netværk og problemer med at begå sig i sociale sammenhænge. Den konstruerede ensomhed, som er bagsiden ved at leve i et samfund, hvor det er netværks-skills og antallet af venner på Facebook der tæller. Når man så ikke kan leve op til det, føler man sig hurtigt ensom. Og så er der den paradoksale ensomhed, som Christian Lund oplever, fylder mest. Det er unge mennesker med et stort netværk, men som alligevel føler sig alene med tanker og følelser. De føler ikke, at de kan dele tankerne med andre af frygt for, at det perfekte billede, de har bygget op af sig selv, krakelerer.

»Det kan være helt almindelige ting, som mennesker oplever gennem livet f.eks. kærestesorger eller forældrenes skilsmisse, som de har svært ved at få italesat,« siger han.

Når man hele tiden viser sit fantastiske liv gennem et lyserødt Instagram filter, er det svært at dele de mere uperfekte dele af livet med andre. Og det oplever han simpelthen, at de unge er blevet dårlige til ikke mindst pga. de sociale medier.

Selvom tabet af en bror er noget, de færreste unge oplever, så genkender Matilde Trobeck følelsen af at have noget, som man trods et stort netværk og tætte veninder ikke kan dele med andre. Det var først, da hun på sin blog Helsematilde.com begyndte at fortælle ærligt om ensomheden, at hun fandt ud af, hvor mange andre, der kendte til ensomheden. Siden har det været en kæphest for hende at få nedbrudt det tabu, som hun oplever ensomhed er.

»Jeg oplever jo også de der fredag aftener, hvor man ikke rigtig har orket noget og derfor er blevet hjemme. Når klokken så bliver ti, og man får snap-chats fra alle dem, der er ude, så sniger ensomheden sig ind på en. Det er jo lidt taberagtigt at være alene,« siger hun.

For selv om fredagen alene på sofaen egentlig var selvvalgt, er der bare en forventning om, at man som ung selvfølgelig er ude og have det sjovt.

Men så er det, at hun lægger et billede på Instagram og deler hendes ensomme fredag aften på sofaen med sine knap 40.000 følgere. Og i løbet af kort tid får hun på de sociale medier støtte og opbakning fra de mange andre, som også havde brug for en hjemmeaften.

På den måde prøver hun at skelne mellem at være ‘alene’ og ‘ensom’.

Og netop at få unge til at skelne mellem de to ting, er Christian Lund fra Headspace meget optaget lige nu.

»Hvis vi kunne se det at være alene med os selv og koble af som noget konstruktivt i stedet for udelukkende negativt, tror jeg, at vi kan imødekomme nogle af de store udfordringer, hvor unge går ned med stress, fordi de hele tiden skal være på og præstere,« siger han.