»Værsgo, her er 80.000 kroner«

Mascha Vang har været i sit gavmilde hjørne. Hele 80.000 kroner har hun doneret til kræftramte børn fra salget på hendes hjemmeside clubmascha.dk. Her sælger blandt andet spaophold.

»Whaaaaat?!! Nej, det er ikke mig, der har fået penge til en Hermés taske, men i dag har jeg afleveret 80.000 kr. af salget på ClubMascha.dk i går til Familier Med kræftramte Børn«, skriver hun på sin blog, maschavang.dk

Hun forklarer, at beløbet går ind i puljen i en superinvestor konkurrence på radiostationen Nova FM, men beløbet kommer i sidste ende til nyde gavn hos kræftramte børn.

Konkurrencen hos Nova går ud på, at en række virksomheder på tre uger samler penge ind til organisationen Familier Med Kræftramte Børn. Nu vil Mascha Vang give virksomhederne tæt konkurrence, om hvem der donerer mest.

»Mama her er i hvert fald indstillet på at kanøfle de smarte forretningsmænd, og jeg startede lige ud med IKKE at være nærig her på kontoret«, skriver hun på sin blog.