OPDATERING: I artiklen her på bt.dk kan du læse reaktionen fra P3-chef Adam Duvå Hall.
Over sommeren sender P3 programmet ’LOL DK’, hvis mission er at finde ’Danmarks bedste vittighed’. I den forbindelse er der i programmet 15-20 minutter, hvor lytterne har såkaldt ’frit lejde’ til at komme med alle de sexistiske, racistiske og homfobiske jokes, de har. Og det er jurist og blogger Mary Consolata Namagambe rasende over.
Mary Consolata Namagambe kunne ikke tro sine egne ører, da hun hørte programmet. For lige der, live, klokken 11 onsdag formiddag, sad to mænd i radioen – på DR P3 – og gav tilladelse til at komme med jokes om minoriteter.
»Der er en del forbudte vittigheder. Der er de sexistiske, racistiske. Dem, der er ubehagelige. Dem, du ikke kan fortælle til en familiefest. De findes, og det kan jo være, at Danmarks bedste vittighed gemmer sig blandt dem. Vi har fået stemplet en tilladelse af vores chef Adam Duvå Hall og en advokat, så man de næste 15-20 minutter kan indlevere alle de jokes, der er langt over grænsen. Du får ingen bøde, bemærkning eller noget. Vi tager imod og arkiverer dem pænt i skuffen, og så lover vi, vi aldrig mere taler om dem. Der er altså frit lejde til at aflevere de forbudte jokes hernede på kontoret, hvis man ligger inde med sådan en.«
Nogenlunde sådan lyder pingpongen mellem de to værter Christian Bonde og Mikkel Rosendal, da de fortæller, at lytterne nu kan ringe ind med alle de ’forbudte’ vittigheder, de har. For så vil de blive ’arkiveret’.
Herefter begynder lytterne at ringe ind, og en af vittighederne fra lytteren Patrick lyder:
»Hvad er ligheden mellem en neger og en motorsav? De arbejder begge to bedst med en kæde på,« mens en anden lytter, Christoffer, langer ud efter en kendt personlighed, nemlig Jørgen Leth:
»Jeg har en joke om Jørgen Leth. Han ligger og knepper en thailænder bagfra, så banker hun tænderne op i sengegavlen og flækker to tænder. Så siger han 'hov hov, jeg skal nok betale for nogle nye tænder'. Så kigger hun på ham og siger: 'det er bare mælketænder.'«
Og Mary Consolata Namagambe ikke i tvivl om, hvad hun mener om dét koncept.
»Jeg er fuldstændig mundlam og virkelig vred. Det her program består af hvide mænd, der nedgør minoriteter,« siger hun og fortsætter:
»De begynder med at sige, at deres chef og advokater har sagt god for idéen. Så de ved altså godt, at det de skal til at gå i gang med overhovedet ikke er i orden – men de gør det alligevel, for de har jo fået lov.«
Den 28-årige jurist, blogger og stifter af 'Udlændinge Vejleder Udlændinge', føler, at DR med fuldt overlæg sender racistisk radio, og at de intet gør for at høre dem, som vittighederne faktisk handler om.
»Det sker på bekostning af os minoriteter, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at DR med fuldt overlæg sender racistisk radio. Kunne vi ikke have haft et program, der faktisk gik i dybden med denne danske racistiske jokekultur, og hvor skadeligt det er for minoritetsdanskere, i stedet for at give racister taletid?,« spørger hun.
Tanken om, at folk kan sige de her jokes, og at de så bliver ’arkiveret’, er langt ude, mener hun, og hun er overbevist om, at dem, der har været igennem i radioen bagefter går ud til deres venner og siger: ’hø hø hø jeg var i radioen med en negerjoke, er det ikke fedt.’
Problemet er også, at programmet er ekstremt overfladisk, mener Mary Consolata Namagambe. Det er to hvide mænd, der sidder og hører på andre mænd, som leverer vittighederne. Og så er det værterne, der bestemmer, om joken er grov nok til at blive arkiveret eller makuleret.
»Hvorfor skal to hvide mænd afgøre det? Det er så absurd.«
Mary Consolata Namagambe mener, 'varedeklarationen' burde være meget tydeligere. Det skal understreges, at de her vittigheder ikke er nogen, du må sige. Ligesom i ’Jackass’, siger hun og påpeger, at de også opfordrer folk til ikke at prøve de stunts, de laver, derhjemme.
Men i bund og grund mener hun, det er langt ude, at den del af programmet overhovedet eksisterer.
»Jeg føler, at det er som at spytte på os. De vælger at fremprovokere de her jokes og giver derved rigtig mange adgang til jokes, som de måske ikke kendte – men som de helt sikkert kender nu.«
Hun fortæller videre, at hun bliver ked af vittighederne i udsendelsen, fordi de bekræfter hende i, at hun lever i et samfund, hvor nogle finder sådan nogle vittigheder acceptable, og at der er mennesker, der leverer dem helt uden skam.
»Det er fuldstændig misforstået fra DR, at de tror, at de her jokes kun bliver sagt i radioen, og at de mennesker, som ringer ind, ikke går og siger dem til hverdag. Jeg oplever det på egen krop. Jeg behøver ikke længere at blive antastet af fremmede, som slynger om sig med racistiske jokes – nu sørger DR for, jeg hører dem.«
Derfor mener hun, at DR med det samme skal stoppe med at fortælle de ’forbudte vittigheder’ og at de bør undskylde, at de overhovedet har tilladt idéen om at diskriminere minoritetsdanskere i første omgang.
