Stikkersvin! Martin Enevoldsen slap aldrig rigtigt af med det prædikat, de andre tivolimedarbejdere klistrede på ham, da nogen var løbet med sladder til chefen.

Da tv-seerne så ham sidst, var det i en hvid, tætpakket Opel på vej væk fra Dahlgårds Tivoli. 1999 blev Martin Enevoldsens ottende og sidste sæson, efter at han havde presset sin forlovede Diana til at sige op for dem begge. Stemningen var blevet for dårlig. Og så var Diana også træt af, at hun altid blev sat til at vaske skraldespande.

Martin Enevoldsen var blevet forlovet med tivoliets nye pige, Diana, efter blot en uge. Og efter hun i øvrigt nåede at være kæreste med kollegaen Jan. Parrets ting var nu pakket i den hvide Opel, og de skulle finde en lejlighed sammen i Vejle.

Diana tog til Viborg

- Ja, det var vistnok meningen, men Diana tog tilbage til Viborg, og jeg flyttede for mig selv i Vejle. Jeg ville gerne prøve noget nyt, og der var for lidt penge og for meget arbejde i at rejse med tivoli, siger Martin Enevoldsen, der i dag har rundet 40 år og kører for en transport- og flytteforretning i Vejle.

Han har ikke talt med Diana siden. Men hun bor vistnok i Viborg og har ‘fået en masse unger’, har han hørt.

Martin Enevoldsen var en af de medarbejdere, der blev hængende længst. Han begyndte som 14-årig med at hjælpe, når Dahlgårds Tivoli kom til Vejle, og som 18-årig stod han parat med sin taske og tog med, da tivoliet rejste mod næste by.

Når sæsonen var slut og kameraerne var slukket, boede han i en campingvogn i den hal, hvor karrusellerne var opmagasineret i Frederiks nær Anni og Leif Dahlgårds hus.

- Jeg havde ikke noget at komme hjem til. Jeg boede jo godt deroppe, og jeg havde det godt. Jeg fik kontanthjælp i vinterhalvåret, og kommunen gad ikke sende mig i aktivering, når de vidste, jeg havde job i sommersæsonen, husker Martin Enevoldsen, der i årene efter 1999 stadig kom og gav en hjælpende hånd med i tivoliet, når det lige passede ind. Dahlgårds Tivoli var alligevel svært at slippe.

- Min far var lidt ligeglad med os børn. Han var alkoholiker. Og min mor havde jeg ikke rigtig noget forhold til. Derfor passede det mig godt at være hos Anni og Leif. De har altid været gode til at tage sig af unge, der er kommet ud i noget snavs, siger han.

Jeg har det godt

I dag hænder det stadig, at han bliver genkendt, når han er ude hos kunder. Det er sjovt nok, synes han. Men han skal ikke tilbage. Han har fundet en kæreste og bor sammen med hende og hendes datter i et hus i Rask Mølle.

- Jeg har det godt, hvor jeg er nu, og der tror jeg nok, mine dage ender. Det er slut med tivoli. Men, altså – Det gør sgu lidt ondt at se, hvor lidt der er tilbage af det, siger han.