Op til den den store 'Knæk Cancer'-weekend har BT sat fokus på unge kræftramte, som ofte har været genstand for manglende opmærksomhed og tabuisering. Fem modige, unge mennesker har indtil videre fortalt deres historie til BT. Nu fortæller 29-årige Marlene Hansen sin om at gå fra lykke til mareridt på nærmest ingen tid.

- Jeg har nogle gange svært ved at fortælle, hvordan jeg har det. At skulle forklare veninderne hvorfor jeg tager hjem fra julefrokosten inden midnat, og hvorfor jeg ikke kan drikke så meget. Tænk hvis de tænker: 'Hypokonder, du er jo rask?'

Marlene Hansens mareridt begyndte egentlig med en lykkelig begivenhed. I oktober 2010 fødte hun nemlig en datter.

Men en uges tid efter fødslen begyndte hun at få mystiske smerter i sin venstre nyre.

- I begyndelsen tænkte jeg, at det havde noget med fødslen at gøre, så jeg gik først til lægen med det fire måneder senere. Jeg tænkte, at det var blærebetændelse og fik taget en urinprøve, der viste sig at være positiv, fortæller Marlene Hansen.

- Fedt, tænkte jeg, efter måneder i smerte. En pencilinkur, og så var det overstået.

En dag tøvede lægen

Men det var ikke overstået for Marlene Hansen. Det var kun lige begyndt. Smerterne blev ved med at være der, og det krævede fire lægebesøg, før hun blev sendt videre i systemet. En CT-scanning viste i april 2011, at hendes venstre nyre var forstørret.

Det blev begyndelsen på et diffust forløb med undersøgelser, scanninger, kikkertoperationer og en foreløbig diagnose, endometriose, der også endte med at være en forkert konklusion på Marlene Hansens skrantende helbred.

En dag lå hun på en stue på Skejby Sygehus og ventede på en læge, der skulle give hende svar på endnu en af de utallige scanninger. Men den ufrivilligt rutinerede patient fornemmede, at der denne gang var noget, som var anderledes. Et mønster blev ikke fulgt.

Marlene gennemgik et sandt helvede på hospitalet
Marlene gennemgik et sandt helvede på hospitalet Foto: Privatfoto
Vis mere

- Jeg kunne se, at lægen sad på den anden side af gangen, men han tøvede med at komme ind. Det skete dog, og han fortalte mig, at 'det', jeg havde, var ondartet, fortæller Marlene Hansen.

- Ondartet, Ondartet, Ondartet.

- Det er det eneste ord, som han brugte, og min verden gik i stå. Jeg sad bare og stirrede ud af vinduet og så, at hele verden fortsatte, mens jeg allerede var i gået i stå inden i. Jeg spurgte, om det var kræft, fortæller Marlene Hansen.

- Det var det, sagde lægen til mig, og han var meget påvirket, kunne jeg se.

Den sætning fik tankerne til at rase i Marlenes indre. Skulle hun dø? Hvor slemt var det? Hvad med min mand og mine børn? Hvordan skal vi klare det her?

Så til mens andre spillede bold med børnene

Marlene fik konstateret livmoderhalskræft i svær grad. En knude på 5x8 centimeter blev symbolet på et liv, der ikke længere var det samme.

Forude ventede et forløb med strålebehandling og kemoterapi. Fem dage om ugen med stråler og kemo hver mandag i seks uger.

- Jeg havde to små børn, der stadig skulle have en hverdag til at fungere. Så jeg tog mig selv i nakken og kæmpede alt, hvad jeg havde lært, siger Marlene Hansen og fortsætter:

- Men selvfølgelig varede min energi ikke evigt. Kemoen gjorde mig meget træt og dårlig. Det var hårdt ikke at kunne magte at lege med børnene. Jeg fik dårlig samvittighed og blev ked af det, når andre spillede bold med mine børn ude i haven.

Marlene Hansen kom sig heldigvis efter den udmattende behandling. Men efterdønningerne præger hende endnu. Den venstre nyre har taget skade, og det kan fortsat knibe med overskuddet. Men hun knækkede kræften og kan fortsætte sin rejse med familien.