Markant skred i holdningen til udsatte
Hver fjerde dansker mener, at omfanget af sociale ydelser er løbet løbsk – før Carina-debatten delte blot hver sjette borger denne holdning. Professor påpeger, at også efterlønsdebatten spiller ind.
Hver fjerde dansker mener, at omfanget af sociale ydelser er løbet løbsk – før Carina-debatten delte blot hver sjette borger denne holdning. Professor påpeger, at også efterlønsdebatten spiller ind.
Måneders ophedet debat om fattigdom og kontanthjælp sætter nu sine spor i danskernes generelle holdninger. Ifølge en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske, er der sket et markant skred i opfattelsen af grupperne på overførselsindkomster.
Mere end hver fjerde – 26 procent – mener i dag, at rettigheden til sociale ydelser er gået for vidt, og at borgerne i højere grad bør klare sig selv. I juni var det blot 16 procent, der delte denne holdning.
LÆS OGSÅ:
Det er dog fortsat over halvdelen af befolkningen, som mener, at de sociale ordninger skal opretholdes som nu.
- Forskellen over tid er påfaldende. Der er sket noget, konkluderer professor på CBS, Ove K. Pedersen.
Det er blandt andet debatten om kontanthjælpsmodtageren Carina, som SFeren Özlem Cekic bragte på banen i en diskussion med Joachim B. Olsen (LA), der har været med til at flytte holdninger. Men det stikker dybere endnu, mener Ove K. Pedersen:
LÆS OGSÅ:
- Carina-debatten kan vise sig at være en af de største politiske fejl længe. Men derudover er den noget længerevarende diskussion om antallet af arbejdsdygtige på førtidspension, efterløn, kontanthjælp med videre begyndt at sætte sine spor. Efterlønsdebatten har en spredningseffekt, og Carina bragte ved til et bål, der allerede brændte.
{embedded type="node/polls" id="18597042"}
Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen, som oplevede en markant mindre succesfuld juleindsamling som følge af blandt andet Carina-debatten, ser undersøgelsen som udtryk for, at et tabu er faldet. Han sammenligner debatten om »de fattige« med skiftet i indvandrerdebatten i 2001.
- Med Lars Løkke Rasmussens nytårstale om efterlønnen skete der et stemningsskifte, som har sat et andet fokus på nødvendig-heden af at arbejde – en krisestemning som har været med til at flytte på det holdningsmæssige plan, siger han.
LÆS OGSÅ:
Lighedsdebatten, der på det seneste har udfordret venstrefløjen, rammer nu også Dansk Folkeparti. DFs unge komet Morten Messerschmidt vil gøre op med det, han kalder 'lighedsfascismen' i Danmark. Partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, efterlyser omvendt venstrefløjens opbakning i kampen for økonomisk lighed.