Der er sket en kraftig stigning i antallet af danskere, der må en tur forbi lægen for at bliver behandlet for kønssygdommen Syfilis. For selv om antallet af nye Syfilis-tilfælde i nogle år har været faldende, er der sket en stigning fra 2013 til 2014. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

I 2014 blev der registreret 530 nye tilfælde af Syfilis, mens der i 2013 var 352 tilfælde. Dermed er der sket en stigning på 51 procent.

Det er ifølge Statens Serum Institut hovedsagligt homoseksuelle mænd, der har været smittet med kønssygdommen, som i værste tilfælde kan være dødelig, men i 2014 blev sygdommen også registreret ved 20 kvinder. Det tyder på, at Syfilis nu også er en sygdom, som forekommer i heteroseksuelle kredse.

Syfilis er særlig udbredt i Afrika, Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika, skriver Sex og Samfund. Mange af de tilfælde, som bliver registreret i Danmark, er hos folk, som er blevet smittet i udlandet.

BNB