Optaget på universiteterne er øget, men mange burde ikke være blevet optaget, viser en undersøgelse.

København. Der optages studerende på universiteterne, der ikke har det faglige niveau til at gå der.

Det fremgår ifølge Berlingske af en rundspørge foretaget af Magisterbladet blandt undervisere og forskere på universiteterne. 779 har svaret, og hele 62 procent mener, at der i dag er studerende, der ikke burde være optaget.

I 2007 blev 21.600 studerende optaget universiteterne. I år er det 29.000, skriver Magisterbladet.

Undervisningsadjunkt på Københavns Universitet Siff Pors oplever, at skellet mellem top- og bundniveau er blevet større, siden hun blev ansat i 1991.

Hun er enig i, at "en gruppe af studerende ikke har det faglige niveau", som det hedder i undersøgelsen. Det har ifølge nogle svarpersoner ført til, at niveauet i undervisningen er sænket, og at uddannelsernes kvalitet er faldet.

Siff Pors beretter om en studerende, der i løbet af fire prøveessays kun formulerede én sætning, der var grammatisk korrekt. Til gengæld var sætningens indhold det rene vrøvl, tilføjer hun.

- På det hold af omkring 30 studerende var der måske en håndfuld som hende, siger hun.

Ifølge uddannelses- og forskningminister Søren Pind (V) "lyder det som et højt tal", når 62 procent af underviserne erklærer, at det faglige niveau er for lavt.

Han mener, at unges faglighed er et stort fokus i regeringen.

- Når man har færdiggjort gymnasiet, så skal man principielt være klar til at gå på universitet. Den sammenhæng skal være der, siger han.

Forkvinden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, mener, at det er problematisk, at undersøgelsen ikke forholder sig til alle faktorer. Eksempelvis nedskæringer på uddannelserne.

- Hvis der skæres på timerne, så man skal sidde dagen lang i en læsesal, så vil man alt andet lige blive udfordret som studerende. Ikke mindst hvis man kommer fra et hjem, hvor der er ikke er akademiske traditioner, siger hun.

Problemet kan ifølge Sana Mahin Doost også skyldes, at studerende på gymnasierne ofte tænker i karakterer, mens man har en mere akademisk tilgang til undervisningen på universiteterne.

/ritzau/