Feminist og kønsdebattør Henrik Marstal har skrevet et indlæg om, hvordan mænd er har et nedarvet had til kvinder. Det har provokeret flere – både mænd og kvinder.
Når mænd hæver stemmen og derefter hånden. Når de håner, tæver og i sidste instans dræber kvinder, så er det fordi, mænd er født med et indlejret nedarvet had til kvinder.
Det mener Henrik Marstal, kønsdebattør og erklæret mandlig feminist, i et debatindlæg hos Politiken.
Her tager han udgangspunkt i sagen om 23-årige Sara Huus Lind fra Svendborg, der blev tæsket ihjel af sin kæreste på så bestialsk vis, at det kan være svært at fatte, hvordan et menneske kan forvolde så megen skade på et andet menneske uden at stoppe.
Og dette fravær af empati – den manglende lyst til at stoppe voldsorgiet - mener han, kan overføres til han egen oplevelse af at have hadet kvinder tidligere i livet.
'Selvom jeg opfatter mig selv som en relativt afdæmpet person i private relationer, kan jeg huske alt for mange episoder, hvor jeg tillod mig at råbe unødigt af en kæreste, skælde hende hæder og ære fra, håne hende, undvige hendes spørgsmål, ignorere hendes behov for nærhed, sørge for at skuffe hende ved pludselig at ændre på ting, vi ellers havde aftalt, afstå fra så meget som at forsøge at sætte mig i hendes sted og i det hele taget gøre livet surt for hende,' skriver Henrik Marstal i debatindlægget i Politiken.
'Når først jeg kom i det humør, ejede jeg ikke så meget som en flig af empati over for den pågældende. Hvis hun græd, udviste sorg, fortalte, at hun savnede mig, eller bare forsøgte at slå en streg over det hele ved at forsøge at skabe en bedre stemning mellem os, var jeg som regel bare ligeglad. Helt ligeglad. (…) For kvinder som sådan fortjente jo at have det dårligt. Det var sådan, min grundindstilling til dem var. De fortjente at blive skældt ud og hundset med,' fortsætter kønsdebattøren, der understreger, at han aldrig har slået på kvinder.
Men hans pointe med det lange anekdotiske indlæg er at fortælle, at det handlede om hans ’nedarvede, moralske ret til som mand at opføre sig rigtig dårligt over for en kvinde, hvis han selv vurderede det som passende.’
Fordi han var mand, og hun var kvinde.
Ifølge Henrik Marstal kommer denne mandlige selvforståelse fra teenageårene, hvor han havde set andre mænd opføre sig sådan over for kvinder. I virkeligheden og i fiktionens verden. Desuden har han efter eget udsagn talt med mandlige venner og bekendte, der har reageret på samme måde over for kvinder.
Og på debattørens egen Facebook-væg har han da også modtaget masser af anerkendende kommentarer fra både mænd og kvinder, der hylder ham for hans mod til at skrive så personlige tanker og for at beskrive en mekaniske, de selv kender til.
Der er dog også dem, der finder hans debatindlæg helt skudt ved siden af.
F.eks. skriver Facebook-bruger Ninna Andreasen:
’Så lidt groft opstillet: Du fralægger dig altså ansvaret for, at du har opført dig som en idiot over for kvinder på et tidspunkt i dit liv, fordi det er en del af et "kønsrollemønster"?’
Mens Jakob Schaarup skriver:
’Det virker mere som en personlig bodsgang, end et repræsentativt spejl. Jeg kan ikke genkende mig selv i Henrik Marstals beskrivelse. Det er en beskrivelse af et usympatisk menneske. Men ikke af et køn. Det kan jeg ikke se.’
Siden debatindlægget blev lagt på Politikens hjemmeside fredag eftermiddag, har Henrik Marstal modtaget så mange blandede kommentarer, at han har set sig nødsaget til at forsvare sit indlæg, som har provokeret mange for sit generaliserende syn på mænd - og især brugen af ordet ’vi’ om det mandlige køn.
'En hel del er provokeret af, at jeg slutter fra mine egne erfaringer til at generalisere, men faktisk har de glemt at læse teksten ordentligt: For jeg skriver jo udtrykkeligt, at jeg også har indirekte erfaringer fra mange års venne- og bekendtskabskredse samt et hav af musiknumre, spillefilm og romaner,’ skriver han på Facebook.
