Verdensberømt journalist sammenligner Se og Hør-skandalen med verdens mest kendte medieskandale
Se og Hør-skandalen kan sammenlignes med verdens største og mest omtalte medieskandale, der førte til avisen News of The Worlds lukning i 2011. For den bagvedliggende årsag er den samme - og det kan være, at også andre danske medier har været ude over kanten.
Sådan lyder det fra journalisten bag afsløringen af News of The World-skandalen, den 61-årige Nick Davies, der for avisen The Guardian chokerede en hel verden med sine afsløringer af den berygtede tabloidavis’ ulovlige arbejdsmetoder: Bestikkelse og aflytning af telefonsvarerbeskeder.
- Det er fristende for aviser at bryde loven for at sælge flere aviser. Det kommercielle pres er der hele tiden, og det er kun blevet større med internettet og den nye teknologi, siger Nick Davies til BT.
I går deltog han i mediekonferencen ‘medieetik i skudlinjen’, som Den Berlingske Fond står bag, hvor BT mødte ham.
I en tid hvor skrevne medier over det meste af verden kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, er etikken også udfordret. For når økonomien hænger i laser - eller er på vej til at gøre det - er desperationen til at få øje på, lyder Nick Davies’ analyse. Også i Danmark, hvor næsten alle aviser og ugeblade kvartal efter kvartal kan se både oplagstal og læsertal falde.
Kreditkortovervågning af kendte
- Når der er så stort et pres på for at overleve, så ligger det også mere lige for, at du begynder at bryde regler og love for at få en historie, som kan sælge. Der er en klar sammenhæng, siger Nick Davies.
Den engelske forfatter og journalist har fået indblik i den danske medieskandale, som BT oprullede fra slutningen af april og flere måneder frem. Afsløringerne af ugebladets systematiske kreditkortovervågning af kendte og kongelige sendte chokbølger gennem det politiske landskab og mediekredse, mens de krænkede kendte pludselig forstod, hvorfor ugebladet i årevis havde været i stand til at finde dem over hele jorden.
Skulle sælge aviser
Men Nick Davies er ikke overrasket over Se og Hørs metoder - eller at det kunne ske i ellers ‘fredelige Danmark’.
- Hvis du ser på hacking-skandalen i Storbritannien, så begyndte det ikke, fordi den enkelte journalist var amoralsk, men fordi man var under et voldsomt pres for at skaffe historier, som kunne sælge aviser. I det lys er det ikke overraskende, at det kunne ske i Danmark. Og måske finder man en dag ud af, at andre medieorganisationer i Danmark er gået ned ad samme vej. Jeg ved det ikke, men det vil ikke være overraskende, hvis det er sket pga. af presset, siger Nick Davies.
Ulovlighederne spredte sig
Han påpeger, at ulovlighederne spredte sig fra News of The World til andre dele af den britiske presse, der dog ikke er blevet afsløret i samme omfang. Og han sammenligner igen den danske skandale med den engelske og tilføjer:
- Problemet begynder i toppen af organisationen med en ledelse, som bliver hensynsløs i jagten på profit, og den hensynsløshed smitter af på den journalistiske stab, som bliver sendt i byen for at finde gode historier - uanset hvad og uden at tænke på grænserne og loven, siger han.
I England førte Nick Davies’ afsløringer til, at avisen News of The World lukkede efter at være udkommet i 168 år, flere tidligere journalister og redaktører er blevet idømt fængselsstraffe ligesom udbredt korruption i politiet er blevet afsløret.
Men selv journalister, som er blevet dømt for at have deltaget i avisens ulovligheder, forsvarer den dag i dag, at man brød loven.
Nogle mener, det er i orden
- Nogle bliver suget helt ind i det og mener virkelig, at det er i orden. Selv folk, der har været i fængsel, fortryder intet. De er true believers. De lyver ikke, når de siger, at det er i offentlighedens interesse (f.eks. at afsløre utroskab, red.). Det er det, de tror på, siger Nick Davies.
Offentlighedens interesse. Et begreb, der er svært at definere præcist, men det begreb, som chefredaktører dækker sig ind under, når forsvarstalen for en kontroversiel historie skal holdes. Journalister og redaktører med talegaverne i orden kan altid finde et argument for, hvorfor noget er relevant eller vigtigt at bringe frem. Og nogle mediebosser tilpasser sig, som den kommercielle vind blæser, mener Nick Davies, der også selv har svært ved at give et kort, præcist svar på, hvad der er privat:
- Det er komplekst, men skal vi rapportere om kendtes sexliv? Argumentet for at gøre det er, at hvis den utro lyver for sin kone, så lyver han måske også for samfundet. Men det er noget bullshit. Det er en kommerciel interesse, der får medier til at skrive om den slags.
Men det kan sige noget om den offentlige persons moral?
- Well, jeg har aldrig mødt et menneske, der var 100 pct. rent. Alle har fejl og svagheder. Og når det handler om folks sexliv, så handler det ikke om, hvad det siger om folks karakter, så handler det om kommercielle interesser.
Hvad hvis det handler om en magtfuld politiker, som har et alkoholproblem?
- Man skal altid spørge sig selv, om dette faktum om denne offentlige persons private forhold har indflydelse på hans eller hendes evne til at passe sit arbejde. Hvis personen er fuld og dermed ikke er i stand til at passe sit arbejde ordentligt, så har vi krav på at vide det. Men hvis ikke det har nogen indflydelse, så mener jeg, at medierne bør tøve med at offentliggøre det. Og medierne skal anerkende, at det, man i virkeligheden har gang i, er at tilgodese den kommercielle interesse. Hvis en kendt person er gift, men har en affære, skal det ikke udstilles. Det er privat, og det betyder ikke, at den person ikke kan passe sit arbejde.
Fortrolige oplysninger
Men der var en skandale i England i 1963, hvor en politiker gik i seng med en kvinde, som videregav fortrolige oplysninger?
- Jeg tror ikke, at der var informationer, der vandrede via hovedpuderne. Det, du så, var aviser, som ønskede at udstille en politikers sexliv og ledte efter en undskyldning til at gøre det. Så lod man som om, at der var et sikkerhedsproblem, siger Nick Davies.
Hvad er løsningen på journalistikkens etiske problemer?
- Problemet er, at redaktionerne bliver drænet for penge. Dermed bliver det vanskeligere og vanskeligere at finde historier og tjekke historier. Og redaktionerne bliver mere og mere sårbare over for PR-industrien, der sender informationer. Men måske er informationerne, som bliver sendt, falske. Og vi er så skrøbelige, at vi ikke faktatjekker, når en politiker har holdt en tale. Derfor er man nødt til at finde en finansieringsmodel, som er holdbar, siger Nick Davies.
Han har ikke selv opskriften på finansiel succes liggende i skuffen. Men én ting synes sikkert: Så længe forretningsmodellen ikke er langtidsholdbar, er der større risiko for, at pressede medier bevæger sig over på den forkerte side af loven.
