____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 40-årig mand fra Faxe er tirsdag blevet idømt 6 års fængsel for seksuelle overgreb mod sin i dag 13-årige steddatter. Det skriver Sydsjælland og Lolland Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev dømt for flere fuldbyrdede voldtægter samt anden kønslig omgængelse end samleje med pigen. Han erkendte sig skyldig, men ikke i det omgang, som var beskrevet i anklageskriftet.

- Men retten mente altså ud fra pigens forklaring, at alle forholdene skulle betragtes som fuldbyrdet voldtægt, så han blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, forklarer specialanklager Susanne Bluhm til BT.

Pigen blev i retten tilkendt 100.000 kroner i tortgodtgørelse.Sex- overgrebene har fundet sted fra 2010 til februar 2014 og begyndte, da pigen var ni år. De blev opdaget, da pigen i februar 2014 ringede til sin mor og sagde, at han havde gjort noget ved hende.

- Der havde han lige forgrebet sig på hende, men de havde fået tøj på igen så hun lå og græd inde på sengen, da moderen kom hjem, fortæller specialanklager Susanne Bluhm til BT. 

Moderen har kendt manden hele sit liv, og de havde på daværende tidspunkt været kærester i omkring syv år og boede sammen alle tre.