Forsvarets ammunitionsryddere vil onsdag foretage en sprængning af en bombe, som er fundet i Nordjylland.

Nordjyllands Politi er til stede ved Rubjerg Knude Fyr i Lønstrup, hvor man har fundet en nedfaldsbombe tæt på Fyret.

Det skriver DR, der har talt med Nordjyllands Politi.

Forsvarets ammunitionsryddere er på vej ud til fyret, der ligger i Nordjylland. Politiet oplyser, at man har afspærret området.

- Nu vil man foretage en sprængning af bomben på stedet, fordi den er for farlig at flytte, siger vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi til DR.

En gammel torpedo, som formentlig er blevet kaster fra et fly under 2. verdenskrig, er onsdag 19 juli 2017 blevet fundet ved Rubjerg Knude Fyr i Lønstrup. (Foto: Scanpix/Scanpix 2017)
En gammel torpedo, som formentlig er blevet kaster fra et fly under 2. verdenskrig, er onsdag 19 juli 2017 blevet fundet ved Rubjerg Knude Fyr i Lønstrup. (Foto: Scanpix/Scanpix 2017) Foto: Scanpix
Vis mere

Jess Falberg har udtalt til TV2, at der formentlig er tale om en nedfaldsbombe, som er blevet kastet fra et fly under Anden Verdenskrig.

Anmeldelsen kom lidt over ni i formiddags.

- Anmelder står ved Rubjerg Knude Fyr, og der har været en hård vind i går, der har afdækket det han kalder en undervandstorpedo, som han kan se blotlagt i sandet, siger vagtchefen til DR.

/ritzau/