En times hjemmearbejde om dagen giver gode karakterer, men to timer giver ikke dobbelt så gode karakterer. Tværtimod falder det faglige niveau ved for meget hjemmearbejde, viser en spansk undersøgelse.
Vis ikke denne artikel til din teenager, for hårdt arbejde med lektierne betaler sig ikke. Medmindre din teenager synes, at en times hjemmearbejde hver dag er hårdt, for så kan det betale sig at lægge sig i selen. Men stop ved én time. Slid derudover betaler sig ikke.
60-70 minutters lektier om dagen er smørhullet, hvor eleven får det maksimale ud af sin indsats. Især hvis lektierne laves alene. Det viser en ny stor, spansk undersøgelse af elever i overskolen og gymnasiet, skriver Berlingske.
»Mig bekendt er det første gang, at man sporer en direkte sammenhæng mellem mængden af lektier og de faglige resultater. Og det er ellers undersøgt rigtigt meget, fordi det netop ikke var logisk, hvis der ikke var en sammenhæng,« siger Andreas Rasch-Christensen, som er skoleforsker ved Via University college i Horsens.
Forskere ved Oviedo Universitetet i det nordlige Spanien har bedt 7.725 teenagere i både privatskoler og folkeskoler i regionen om selv at angive, hvor meget hjemmearbejde de lavede, og hvordan de lavede lektier. I gennemsnit var eleverne knap 14 år gamle, og en typisk elev lavede lektier i en til to timer hver dag i alle fag tilsammen.
»Der findes næppe et skolesystem i hele verden, som er helt uden lektier, men danske elever laver ikke særligt mange. I PISA-undersøgelserne ligger Danmark klart i den lave ende som lektielæsende nation,« siger Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet.
De spanske skoleforskere målte elevernes standpunkter i matematik og naturfag med standardtest og tog højde for både elevens tidligere karakterer i skolen og hans eller hendes socioøkonomiske baggrund.
»Vores data viser, at det ikke er nødvendigt at give store mængder lektier for, men det er vigtigt, at lektierne gives systematisk og regelmæssigt, fordi det handler om at skabe en god arbejdsdisciplin og fremelske selv-reguleret og selvstændig læring hos eleven,« siger Javier Suarez-Alvarez, som er medforfatter til undersøgelsen, der beskrives i det amerikanske tidsskrift Journal of Educational Psychology.
Hvis en spansk elev rapporterede at lave lektier i op til 60-70 minutter om dagen, var der en direkte sammenhæng mellem standpunkt og tiden brugt på lektier. Jo flere lektier, desto dygtigere elev. Hvis eleven lavede lektier i 70-90 minutter, var den faglige gevinst yderst beskeden, og ved 90-100 minutter begyndte det faglige standpunkt ligefrem at dale igen.
»Det er faktisk svært at give lektier for. Det skal ikke bare være en gentagelse af det, man har gennemgået i skolen. Det skal være individuelle opgaver med et fagligt indhold, der kan løfte den enkelte elev. Og det er en stor udfordring at gøre rigtigt,« siger Andreas Rasch-Christensen, som er medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring.
Det er ifølge den spanske undersøgelse heller ikke ligegyldigt, hvordan eleven arbejder derhjemme. De skoleelever, som lavede lektierne alene, klarede sig halvanden gang bedre i de faglige test end elever, der lavede samme mængde lektier sammen med nogle andre.
»Herhjemme ser vi mest på lektier som en måde at give hjemmene bedre kendskab til, hvad der sker i skolen. Og der kan sikkert være andre fordele ved at lave lektier sammen med sine forældre eller med kammeraterne, men det er interessant, hvis det ikke giver noget rent fagligt,« siger Andreas Rasch-Christensen.
I Danmark har debatten om nytten af lektier bølget frem og tilbage i mange årtier. På gymnasieniveau er der ikke så megen snak. Rektorerne fastholder, at lektier er nødvendige. Men i grundskolen ligner det en religionskrig, om lektier er godt eller ej – og hvad de i givet fald er godt for.
Med folkeskolereformen er der blevet talt meget om muligheden for lektiecafeer, hvor hjemmearbejdet trækkes ind på skolerne.
»Lektier kan have en negativ social effekt, hvis læreren ikke formår at differentiere opgaverne imellem eleverne. De gode elever får så trænet deres færdigheder og bliver endnu bedre. De dårlige elever kobles af og falder længere tilbage. Det kan lektiecafeer være med til at afhjælpe, hvis der er faglærere til stede, som kan løfte den enkelte elev,« siger professor Niels Egelund.
