Frømandskorpset og Jægerkorpsets rækker har altid været lukket land for kvinder. Det ønsker specialkorpsenes chef nu at gøre op med.
Frømandskorpset og Jægerkorpsets rækker har altid været lukket land for kvinder. Det ønsker specialkorpsenes chef nu at gøre op med. Foto: Anders Kristensen

Kvinder er blandt ideerne til at udvide Jægerkorpsets og Frømandskorpsets værktøjskasse. Elitestyrkerne skal i fremtiden anvendes, så skatteborgerne får mest muligt for pengene, og det skal forskere hjælpe med til.

Kvinder skal kunne blive medlemmer af Danmarks to specialoperationsstyrker, Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Det mener chefen for den nyoprettede Specialoperationskommando, SOKOM, generalmajor Jørgen Høll, der skal udvikle kapaciteterne i de to korps og medvirke til, at elitesoldaterne bruges på en måde, så skatteborgerne får mest muligt for pengene. Det skriver Berlingske.

Blandt ideerne til at udvikle de to korps er at optage kvinder blandt »elitesoldaterne«.

»I mangfoldighedens tegn bør vi kigge på det, som man har indført i Norge for at få kvinder blandt jægere og frøer,« siger Jørgen Høll:

Henrik og Liv

»Det har jeg brug for rent kulturelt, når vi står derude, hvor kulturen kræver det. Kvinderne skal være så robuste, at de kan følge med en patrulje. Jeg siger ikke, de skal kunne det samme som en jæger eller en frømand, men de skal have noget, der ligger deroppead. Det er en kapacitet, jeg ikke kan hente andre steder i forsvaret, og de skal have deres daglige gang sammen med de andre operatører.«

Jørgen Høll har endnu ikke analyseret behovet i dybden, men han forestiller sig 10 til 15 kvinder i specialstyrkerne.

»Vi ser på, hvad vores søsterenheder gør, og det vil være tåbeligt ikke at spørge, hvordan de udvikler den kapacitet,« tilføjer Jørgen Høll.

avb

En kvindelig jægersoldat, der samtidig er uddannet som sprogofficer i arabisk eller dari, ville være ideel, mener generalmajoren.

»Der er tale om visioner, som jeg gerne ser udvikle sig. Vi skal jo også have en lønsum til formålet, så vi er helt sikkert inde i næste forsvarsforlig – efter 2017 – før vi kan virkeliggøre tankerne.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt flere penge er realistisk, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, at »det er ikke pengene, der er problemet her. Spørgsmålet er snarere, om man er villig til at lave en særskilt optagelsesprøve for kvinder. Det er et spørgsmål om kultur og signalgivning«. Han påpeger, at kvinder allerede i dag har mulighed for at søge optagelse i specialoperationskorpsene, men ingen kvinder er hidtil kommet igennem.

Hundene nedlægger alt, der står op

Norsk forsvar oprettede i 2014 en særlig eliteenhed kun for kvinder kaldet »Jegertroppen.«

Kandidaterne udvælges blandt kvindelige værnepligtige, som gennemgår et ti måneder langt aspirantkursus, hvorefter de kan søge optagelse i et af norsk forsvars professionelle specialstyrkekorps.

Styrken i vandet - 1

Blandt ideerne til nye specialoperationskapaciteter i Danmark er anskaffelse af såkaldte military working dogs – hunde som kan nedkastes med faldskærm, spændt fast på soldatens mave. Hundene kan trænes til at gennemsøge et hus og angribe den eller de personer, hunden møder.

»Nogle af de amerikanske enheder, vi samarbejder med, har den slags hunde, og de sparer mange menneskeliv, når hunden løber ind i et hus og nedlægger det, der står op,« forklarer Jørgen Høll.

Udviklingen af de to danske specialstyrkekorps er for første gang ved at blive beskrevet som en del af planen for forsvarets operative udvikling, som Jørgen Høll forventer at fremsende til forsvarschef Peter Bartram til foråret.

kev9

Netop nu står jægersoldater og frømænd med det ene ben løftet, klar til at rykke til Mali, hvor de skal aflaste kollegerne fra Holland. For første gang medtager de danske specialstyrker særlige køretøjer, som er beregnet til langvarige og langtrækkende patruljer. Efter hvad der foreligger for Jørgen Høll, overvejer regeringen og Folketinget desuden at sende en specialoperationsstyrke til koalitionen, som bekæmper terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Syrien. I sig selv har opgaverne taktisk betydning i kampen mod terror i de to vidt forskellige lande. Ved at bidrage opnår Danmark tillige en international anerkendelse, som har strategisk værdi, mener Jørgen Høll.

»Vi er en strategisk kapacitet, som er ekstremt billig i forhold til, hvad militær kapacitet ellers koster. Men udfordringen er, at vi er relativt få, så vores evne til at opretholde en mission over længere tid er begrænset,« siger Jørgen Høll.

En af de strategisk vigtige opgaver, som specialstyrkerne har løst, var træningen af afghanske specialpolitienheder i en mission, kaldet Task Force 7, der blev gennemført i Helmandprovinsen i 2012.

»Den mission blev så stor en succes, at måden efterfølgende blev adopteret af britiske og amerikanske styrker. Den positive historie formåede specialoperationsstyrkerne ikke at få fortalt,« siger Jørgen Høll.

Kamelen gennem nåleøjet - 1

En af grundene til, at den afghanske politienhed blev en succes, var ifølge Jørgen Høll, at det lykkedes at forklare de øvrige afghanske myndigheder og sikkerhedsstyrker om specialpolitienhedens kapaciteter og begrænsninger.

Meget mere end superinfanterister

Specialoperationsstyrkerne er blandt de få militære kapaciteter, der har fået lov til at vokse og tilmed har fået status som selvstændigt værn med egen operativ kommando. Paradoksalt nok er specialstyrkerne et område, som forskningen er gået uden om – det skal der nu laves om på. I løbet af i år gennemfører Forsvarsakademiet et forskningsprojekt, som skal vise, hvorledes Danmark kan få mere ud af sine specialstyrker.

»Set med forskerøjne findes der ikke megen litteratur om, hvordan man opnår mest mulig strategic impact ved anvendelse af specialstyrker,« siger chefen for Forsvars­akademiets Institut for Strategi, Anja Dal­gaard-Nielsen.

»Vi mener, at når man etablerer en særlig specialoperationskommando, så skal man også overveje at ændre prioriteter for at udnytte specialstyrkernes potentiale. De skal ikke bare anvendes som en slags superinfanterister,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Forskningsprojektet skal komme med svar på, hvorfor de politiske beslutningstagere har det med at fokusere på specialstyrkernes evne til at gennemføre direct action mod en fjende – og at overse specialstyrkernes mange andre kapaciteter.

»Specialstyrkerne er traditionelt præget af en del »uregerlighed,« hvor man ikke giver op, og hvor der er en følelse af anti-establishment,« mener Anja Dalgaard-Nielsen.

De to danske korps har samtidig et højt taktisk niveau. Men med etablering af en ny organisation med en operativ kommando i toppen kan man både forvente en professionalisering, men også bureaukratisering. Et af de spørgsmål, forskerne skal søge svar på, er derfor, hvorledes man sikrer innovation i anvendelsen af specialstyrkerne.

»Spørgsmålet er naturligvis, hvor langt viljen og fantasien strækker sig i forhold til, hvordan danske specialoperationsstyrker skal anvendes, og det er noget af det, vi gerne vil undersøge,« siger Anja Dalgaard-Nielsen. Svarene forventes til efteråret.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook