Antallet af kvinder, som tager en videregående uddannelse, er steget så meget de seneste årtier, at det i et ægteskab oftest er konen, der er bedst uddannet. Men mændene tjener stadig mest.
Mønsteret, der var gældende frem til midtfirserne, at manden i et ægteskab var bedst uddannet og den, der med den højeste indkomst fungerede som familiens skaffedyr, er gået i opløsning.
For mens kvinder for tre årtier tilbage typisk »giftede sig opad« og altså fandt en ægtefælle med både højere uddannelse og løn end hun selv, gifter hun sig i dag faktisk oftere nedad, når det drejer sig om uddannelse. Kvindernes uddannelsesniveau er nemlig steget kraftigt i den mellemliggende periode, og i dag er der derfor flere mænd, der er gift med kvinder, som er bedre uddannet end dem selv, end omvendt.
Alligevel er det stadig mændene, der hiver flest penge hjem i løn. Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, skriver B.dk.
»Indkomstmæssigt ser der ikke ud til at være ligestilling i ægteskaber. Det løft, der er sket uddannelsesmæssigt blandt kvinder, er ikke slået igennem, når man kigger på indtjeningen,« fortæller forskningschef i Kraka Kristian Thor Jakobsen til B.dk.
Analysen er gennemført blandt 20-40-årige ægtepar. Næsten halvdelen af parrene, 45 procent, har samme uddannelse, hvor en faglært er gift med en faglært og en højtuddannet akademiker med en ditto akademiker. Samtidig er det i hvert tredje ægteskab i dag kvinden, der er bedst uddannet, mens det kun gælder i hvert fjerde ægteskab for mandens vedkommende.
»Men til trods for, at han er lavest uddannet, tjener manden stadig mest i halvdelen af de ægteskaber, hvor kvinden har den højeste uddannelse. Nogle af dem, der tjener mere, er selvstændigt erhvervsdrivende. Den anden gruppe er håndværkere, som tjener mere end deres koner med for eksempel mellemlang uddannelse. En tømrer kan for eksempel godt tjene mere end en ansat i sundhedssektoren eller en pædagog. Det er primært kvinder med en mellemlang uddannelse, som har giftet sig med en person med kortere uddannelse,« siger Kristian Thor Jakobsen.
Forklaringen på lønforskellen er ifølge ham, at kvinderne typisk uddanner sig inden for fag, der generelt er lavere lønnet end mændenes.
»Uddannelsesløftet er sket for kvinderne, men mange fag, hvor kvinder dominerer, er også associeret med et lavere lønafkast end mange af de mere mandsdominerede fag. Det spiller klart ind her,« siger Kristian Thor Jakobsen.
Samtidig er det typisk kvinderne, der går på deltid i de år, hvor parrene har små børn, ligesom barslen spiller ind.
»For kvinderne er det en svær forhandlingssituation at bede om noget ekstra det år, de har været væk og at sige til chefen, at de gerne vil have noget ekstra, fordi de har ydet en god indsats. Det vil nok være svært, så længe kvinden holder den største del af barslen,« siger han.
En mindre betydning har det også, at kvinder ofte er gift med mænd, der er en anelse ældre end dem selv og derfor har højere anciennitet på arbejdsmarkedet.
Mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet er ingenlunde overrakset over, at mændene tjener mest trods uddannelsesforskellene på grund af det kønsopdelte arbejdsmarked. Eksempelvis kan en faglært mand tjene langt mere end en jordemoder.
Kenneth Reinicke tror, at det generelt passer mændene rigtig godt at være dem med den højeste indkomst, fordi deres breadwinner-mentalitet fylder mere for dem end deres uddannelse.
»Det er jo meget maskulint at være selvgjort, entreprenant og at kunne sige, at farmand her, han sætter noget i gang. Så er han ligeglad med, hvor mange titler han har. Bare der er penge i skidtet,« siger han til B.dk.
At konen er højere uddannet, mener han ikke, at mange mænd vil have det skidt med.
»Men for nogle mænd vil det være en trussel imod deres maskulinitet, hvis kvinden tjener mere end dem. Nogle af de traditionelle kønsmønstre og magtrelationer bliver jo stadig holdt i hævd,« siger Kenneth Reinicke.
Af samme årsag mener han, at mange kvinder trives fint med, at manden er den, der tjener mest. Så kan de selv arbejde lidt mindre og have tid til børnene og haven, mens manden sikrer, at familien kan opretholde deres statussymboler.
»Sådan er der stadig mange kvinder, der tænker. Også dem med høj uddannelse,« siger han.
Direktør i Kvinfo Nina Groes finder den stereotype forestilling om manden som hovedforsørger forældet. Hun henviser til en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at mens det i 1985 var kvinder, der i 14 procent af parforholdene var hovedforsørgeren, så var tallet i 2012 steget til 31 procent.
»Så der er nogle brydninger i gang. En positiv tendens. Det er også klart, at når kvinder bliver bedre og bedre uddannet og skaber resultater, så skal hun også have løn efter det,« siger Kvinfo-direktøren til B.dk.
Hun er mest optaget af at få gjort op med de strukturelle forhold, der er årsag til kvindernes lavere løn såsom barsel, et kønsopdelt arbejdsmarked og sågar den kønnede opdragelse af børn.
Men også den enkelte kvinde bør være opmærksom på betydningen af, at parret ikke tjener det samme, mener hun. For det kan få stor betydning for kvinden senere i livet:
»Hvis man kigger på mandlige og kvindelige folkepensionister, så har mændene mere udbetalt til sig selv om måneden. Det er jo vildt abstrakt at tænke på som børnefamilie, at man som pensionist kan ende uden en rød reje. Og det er et trist perspektiv, men hvad hvis man en dag ikke er sammen mere, og man ikke har den der pension, eller ikke har råd til huset eller bilen? Det er en problematisk situation at havne i for den enkelte,« siger Nina Groes.
At det i virkelighedens verden er vanskeligere for kvinder end mænd at holde på huset i tilfælde af en skilsmisse, bekræfter forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Ifølge hende kan omtrent 40 procent af mændene blive i boligen, mens kun 15 procent af kvinderne har samme mulighed.
I dagligdagen mener hun dog ikke, at det betyder noget for ligestillingen i det enkelte parforhold, hvem der tjener mest. Kvinderne har det sidste ord økonomisk, når det handler om køleskab og klædeskab for hele familien. Imens tager manden sig af de komplekse elementer som boliglån og deslige.
»Men den del, manden tager sig af, fylder typisk to tredjedele af familiens økonomi. Og det er da uklogt af kvinden, at hun vender ryggen til så stor en del af økonomien,« siger hun til B.dk.
