På billedet her ses 250.000 kr. De rene småpenge ved siden af den gevinst, en Lotto-spiller fra Sønderborg har vundet i denne uges Onsdags Lotto.
På billedet her ses 250.000 kr. De rene småpenge ved siden af den gevinst, en Lotto-spiller fra Sønderborg har vundet i denne uges Onsdags Lotto. Foto: Mads Nissen

En endnu ukendt dansker er blevet hele 12.587.985 kroner rigere efter som den eneste at have ramt seks rigtige i Onsdags Lotto.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelse.

Vinderkuponen blev købt i Petit Tobaksforretning på Jernbanegade i Sønderborg i Sønderjylland, og nu leder Danske Spil med lys og lygte efter den heldige vinder.

»Ofte kan folk ikke tro, hvor heldige de har været, så det normale er, at vinderne af så store gevinster først henvender sig dagen efter. Jeg håber, vi får en glad vinder i røret i morgen,« siger pressechef hos Danske Spil Marie Grabow Westergaard til BT.

Er du den heldige vinder? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt BT på 1929@bt.dk eller sms til 1929.

Hun kan oplyse, at rækken med de seks rigtige stammer fra en fem-ugerskupon, men Danske Spils systemer kan ikke se, hvornår kuponen er købt.

 

 

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook