____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 39-årige danske kvinde Hanne Astrup Tornvig, der gennem længere tid har været indlagt på et hospital i Tyrkiet med en alvorlig lungebetændelse, er nu hjemme i Danmark.

Det skriver Janne Tholstrup på Facebook:- Jeg kan med glæde og stolthed fortælle, at Hanne for 15 min siden er blevet overgivet til det danske sundhedsvæsen.

Hun har klaret den lange tur i ambulancen godt, og hun har været så frisk, at hun selv har kunnet gå med ind og spise med ambulancefolkene undervejs - det var hun glad for, da hun havde savnet ordentligt mad. Dog er hun meget træt og afkræftet og trænger til hvile nu.Læs også: Robins dødsyge mor strandet i Tyrkiet: Vejer kun 35 kilo

Hanne Astrup Tornvig blev syg under en ferie i Tyrkiet. Hun har en kronisk lungesygdom, og derfor skulle hun have indhentet en forhåndsgodkendelse fra sit forsikringsselskab Pensam, inden hun tog af sted.

Da forsikringsselskabet fandt ud af, at det ikke var sket, ville selskabet ikke betale hospitalsregningen og hjemtransport til den alvorligt syge kvinde.

Hanne Astrup Tornvigs søn 18-årige Robin Astrup Hougaard iværksatte derfor en indsamling for at kunne betale hospitalsregning og hjemtransport til deres mor. Med hjælp fra juridisk konsulent Janne Tholstrup og andre, der tilbød deres hjælp, lykkedes at indsamle ca. 300.000 kroner, og det var nok til at få Hanne hjem.Læs også: 18-årigs gribende appel: Hjælp min dødsyge mor hjem fra Tyrkiet

På Facebook skriver Janne desuden:

- At Hannes liv i fremtiden vil være et andet end det liv hun havde for 3 uger siden, er trist. Men lad os sammen sende masser af god energi hendes vej, så hun hurtigt kan komme sig og få det bedre. Missionen lykkedes, patienten kom hjem i god behold. Det er simpelthen for vildt. Tak for kampen I har været et fantastisk team. Hilsen Janne