En smuk ung kvinde står og venter på at komme på ferie igennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Allerede i køen bliver hun spottet af en af sikkerhedsvagterne.

Der bliver givet tegn til dem bag den fritstående dørkarm - den såkaldte ’doorway’. Nå den smukke kvinde nogle minutter senere går igennem, lyder alarmen. Hun skal kropsvisiteres. Og det er alt andet end tilfældigt.

»Der er nogen, som ikke kan tåle den magt, de får. De går meget op i at få den uniform på og føle sig magtfulde,« siger en tidligere ansat i sikkerhedskontrollen gennem flere år til BT.

Udnytter de den position, de er i?

»Absolut,« siger den tidligere medarbejder, som ønsker at være anonym.

Læs også:

I dagens BT løfter han og en anden tidligere ansat nu sløret for, hvad der foregår bag kulisserne i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn,  hvor en lille gruppe ansatte chikanerer kvindelige passagerer.

»De (lufthavnen, red.) ville aldrig gå op i det her med håndsøgninger, hvis ikke I havde skrevet om det,« siger den tidligere ansatte i sikkerhedskontrollen tørt.

Københavns Lufthavn er kommet i strid modvind, efter lektor og journalist Anne Lea Landsted og tv-vært Michèle Bellaiche er stået frem og har fortalt om grænseoverskridende kropsvisiteringer i Københavns Lufthavn, hvor de blev taget på ballen og brysterne af en meget nærgående sikkerhedsvagt.

Læs også:

Læs også:

Efter kritik i flere medier, herunder BT, bad lufthavnens ledelse i fredags passagerer om at henvende sig, hvis de var blevet udsat for krænkelser af sikkerhedsvagter, og det har resulteret i 53 nye klager over episoder, der spænder over fem år.

Men problemet er endnu mere omfattende.

Læs meget mere i dagens BT:

- Sådan sørger sikkerhedsvagterne for, at smukke kvinder bliver udvalgt til kropsvisitering.

- Sådan tales der om de kvindelige passagerer mellem nogle af de ansatte.

- Ledelsen ved, hvad der foregår.