I weekenden bliver der kanon vejr, og stranden kalder. Men man skal alligevel have respekt for det kolde vand, der nogle steder i landet er helt ned til 10 grader, advarer eksperter. 

Det gule sodavandsovertræk på Københavnerstængerne smeltede ned af fingrene, boomblasterne spillede fortidens landeplager og folk kyssede i vandet.

Sommerstemningen på Amager Strandpark  i går i København var ikke svær at få øje på. Men Selvom Julie Madsen og Robin Kristensen så ud som om, at de havde det varmt i vandet, mens deres saltvandslæber ramte hinanden, så var det faktisk ikke så varmt dernede alligevel.

Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen i Amager Strandpark. Flere strandgæster hopper en tur i havet, på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader.
Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen i Amager Strandpark. Flere strandgæster hopper en tur i havet, på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Vejrguderne lover temperaturer helt op mod 27 grader i dag, så umiddelbart lyder det som rigtig sommer strandvejr. Men selvom temperaturen over vandet er høj, så er den det ikke nødvendigvis under. DMI melder om vandtemperaturer helt ned til omkring 10 grader.

»OH MY GOD,« råbte de, da hovederne kom op af vandet efter et synkront hop fra parret, der ikke var bange for at vise deres begejstring for hinanden.

»Det var meget koldt og ubehageligt. Jeg fik et chok, fordi det var så koldt, men samtidig var det et kæmpe adrenalinkick. Det var lidt ligesom, hvis jeg stod til en fest og hørte noget musik, som fik mig op og køre. Jeg kunne slet ikke mærke min krop,« sagde 36-årige Julie Madsen, da hun kom op på badebroen igen. Hun glædede sig til at komme ind til sit håndklæde, men hun havde ’sgu ikke ekstra sokker med’, og hun ’havde ikke solcreme på, fordi den danske sol ikke brænder hende’, mener hun.

Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen på Amager Strandpark fredag d. 26. maj 2017. Flere strandgæster hopper en tur i havet på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)
Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen på Amager Strandpark fredag d. 26. maj 2017. Flere strandgæster hopper en tur i havet på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Hendes kærlighed – den 29-årige Robin Kristensen - er oprindelig fra Venezuela i Latinamerika, så vandet var da også noget koldere, end han er vant til. Faktisk var det første gang, at han var i vandet i Danmark nogensinde.

»Vandet var koldere, end jeg er vant til, da jeg jo er en tropisk blomst. Men det var en oplevelse. Jeg skal ikke i igen i mere i dag i hvert fald. Jeg skal ind til mit håndklæde nu. Jeg er meget hvid, så jeg har ikke taget solcreme på. Jeg har brug for at få lidt sol,« sagde Robin Kristensen, der ’bare hopper lidt, så han kan holde varmen’.

Men at parret ser meget let på at blive tørret og have solcreme på, er faktisk rigtig skidt, hvis man spørger flere eksperter.

»At hoppe i vandet, når det er koldt, er rigtig godt. Men selvom vi nærmer os sommeren, så øger man risikoen for at blive forkølet, hvis man ikke tørrer sig ordentligt, lige når man er kommet op af vandet. Selvom det ikke er sommer endnu, så skal man ikke lade sig narre af solen. Vores hud er fuldstændig uforberedt på solens ultraviolette stråling. Man skal have høj faktor på,« siger læge og foredragsholder, Jerk W. Langer og fortsætter:

»Huden må gerne blive brun, men den skal blive det i et tempo, hvor den kan følge med. Det handler både om hudkræft osv., men på kort sigt, så svækker en solforbrænding vores immunforsvar generelt. Man bliver eksempelvis lettere forkølet, hvis man er solbrændt,« siger han.

Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen i Amager Strandpark. Flere strandgæster hopper en tur i havet, på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader.
Sommervejret er kommet til Danmark og folk nyder solen i Amager Strandpark. Flere strandgæster hopper en tur i havet, på trods af en vandtemperatur på blot 15 grader. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Og især et sted på kroppen er vigtigt at holde varmt og tørt, mener ledende overlæge ved Skejby Sygehus, Lars Jørgen Østergaard.

»Man skal ikke have kolde og våde fødder. Hvis man har det, så lukker blodforsyningen til halsen, og så har man lettere ved at få halsbetændelse, fordi immunsystemet ikke virker for godt. Så man skal have ekstra, tørre sokker med,« siger Lars Jørgen Østergaard.

Eksperternes fire råd til at undgå at blive syg på stranden nu: