SFs klima- og energiordfører, 62-årige Anne Grete Holmsgaard, brugte store dele af sit tidlige voksenliv på at støtte og samarbejde med en af de mest frygtede terrorbevægelser i Mellemøsten.
I sommeren 1980 besøgte den dengang 31 år gamle Holmsgaard – der i årene 1979-1986 sad i Folketinget for Venstresocialisterne – lejre i Mellemøsten tilhørende PFLP, den palæstinensiske befrielseshær. Samme hær stod i disse år bag talrige flykapringer, terroraktioner, mord, kidnapninger og gidseltagninger.Total ødelæggelse
Alligevel var Anne Grete Holmsgaard efterfølgende med til at formulere en fælles erklæring mellem VS og PFLP, som sagde, at det var 'nødvendigt', at palæstinenserne fortsatte deres kamp mod Israel »med alle midler«. Sort på hvidt beseglede Anne Grete Holmsgaard og VS sit slægtsfællesskab med PFLP, som indbefattede en fælles forståelse af, at problemerne i Mellemøsten – herunder 'jødespørgsmålet' – ikke kunne løses uden 'uden en total ødelæggelse' af Israel.
Erklæringen ligger i dag gemt i VS’ partiarkiv, og hos lektor på interkulturelle studier på Roskilde Universitet, Jakob Feldt, vækker den opsigt.
- Ganske bombastisk siger erklæringen, at Israel skulle ødelægges. Det er kontroversielt i dag, men vi ved, at der på den politiske venstrefløj dengang eksisterede et markant andet verdensbillede. Israel blev set som en lakaj for imperialismen og kapitalismen, og i stedet ønskede man en palæstinensisk stat, som skulle være progressiv og socialistisk. Erklæringen viser, at VS støttede PFLP, og at VS delte PFLPs mål om at ødelægge Israel, siger Jakob Feldt.
Holmsgaard og to andre medlemmer af VS besøgte 8. august 1980 PFLPs tilholdssteder i Libanon. Af referatet fra mødet, der er lavet af PFLP, fremgår det, at de tre danskere besøgte 'et antal lejre ved frontlinjen', hvor de oplevede den 'beredvillighed og beslutsomhed', palæstinenserne udviste i kampen for 'total befrielse'.
Beklager ikke
Holmsgaard ønsker ikke at lade sig interviewe af B.T. om sagen, men hun har aldrig offentligt beklaget sin støtte til forslaget om at udslette Israel eller sit besøg hos PFLP.
I tidsskriftet Politisk Revy i 1984 udviste Holmsgaard derimod sympati for de palæstinensiske terrorhandlinger:
- Jeg opfattede ikke palæstinensernes kamp som terrorisme, men som en befrielseskamp. Jeg har været meget i Mellemøsten, og var enormt engageret – solidariteten betød mere i mit hoved end offentlighedens reaktion, sagde hun.
Flere eksperter fremhæver PFLP som en organisation, der i de år, hvor aftalen med VS blev indgået, brugte voldsomme metoder.
Brutal vold
- PFLP var brutale al den stund, at organisationen gennemførte handlinger, som benyttede sig af vold. En del af den europæiske venstrefløj betragtede mere de her folk som frihedskæmpere end som dét, de jo også var: terrorister. De havde måske en tilbøjelighed til at overse de negative konsekvenser, fremhæver Peter Seeberg, lektor og studieleder for Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
Det synspunkt deles af lektor Jakob Feldt fra Roskilde Universitet.
- De danske VSere har selvfølgelig udmærket vidst, at PFLP brugte voldelige midler – det var ikke til at tage fejl af. Men de så det i samtidens lys som en kamp mod imperialismen og kolonialismen. Selvom terror også var forbudt dengang, anså mange venstreorienterede den såkaldte folkelige frihedskamp som legitim, siger han.
Blekingegadebanden
Under besøget hos PFLP traf Anne Grete Holmsgaard og de to øvrige VSere både Taysir Kuba, chef for internationale relationer i PFLP, og en person navngivet 'Marwan', efter alt at dømme PFLPs efterretningschef Marwan El-Fahoum. El-Fahoum var svensk gift og opholdt sig ofte i Danmark, hvor han havde meget tætte kontakter til medlemmer af Blekingegadebanden, der begik en stribe røverier i Danmark og i 1989 dræbte en politibetjent efter et postrøveri.
El-Fahoum var Blekingegadebandens kontaktperson til PFLP og dybt involveret i bandens kriminelle aktiviteter. Ikke mindst en planlagt kidnapning af en svensk milliardærsøn, der skulle tages til fange og likvideres, hvis hans familie ikke betalte millioner i løsepenge.
Anne Grete Holmsgaard har vedstået at have mødt El-Fahoum »flere gange«, men uden at hun dog – ifølge hende selv – var bekendt med hans forbindelse til Blekingegadebanden. Men flot, det var han: Det understreger hun i et interview med forfatteren Peter Øvig Knudsen i hans bog, Blekingegadebanden.
- Han (El-Fahoum, red.) virkede begavet, seriøs og troværdig. Samtidig var han en flot mand, altid klædt i jakkesæt, og med et umiskendeligt internationalt tilsnit. Han talte endog særdeles godt engelsk, og han var velinformeret om verdenssituationen – en typisk intellektuel.
Modsat sin partifælle Ole Sohn, som for nylig beklagede sin kommunistiske fortid, ønsker Holms-gaard i dag ikke at tage afstand fra sine handlinger.
Rædselsfuld retorik
I stedet henviser hun til et læserbrev i Berlingske Tidende fra 5. november i år, hvor hun blandt andet skriver:
- Jeg medgiver gerne, at vi (VS, red.også langt hen ad vejen brugte en retorik, der i dag lyder rædselsfuld og er mere egnet til konfrontation end dialog. Den har jeg for længst lagt bag mig. Men politisk står jeg fortsat på demokratiets og de undertryktes side.
I læserbrevet nævner Anne Grete Holmsgaard intet om, hvorvidt hun i dag fortryder den nære relation til det PFLP, som er at finde på EUs terrorliste. Så sent som i 2001 forsvarede hun dog det nære forhold:
- Det var ikke en blåstempling af PFLPs metoder, at vi indgik den erklæring, og jeg ser intet galt i, at jeg som folketingsmedlem havde kontakt til PFLP, sagde hun dengang til Weekendavisen.
kve@bt.dk
