Venstre-profilen Søren Pind har fået en royal mundkurv af sin partiformand Lars Løkke Rasmussen. Et holdkæftbolsje den kontroversielle politikere dog har nægtet at acceptere.

På et lukket gruppemøde sidste tirsdag bad Lars Løkke Rasmussen Venstres folketingsmedlemmer om ikke offentligt at forsvare kronprins Frederiks yderst omdiskuterede kørsel over den stormlukkede storebæltsbro natten til forrige søndag.
Det kan BT tirsdag afsløre.

Læs også:

Mens flere hundrede andre bilister blev holdt tilbage lørdag den 10. januar, kørte Kronprinsens bil to gange over en stormlukket storebæltsbro, da Kronprinsen skulle til og fra gallashowet Sport 2014 i Herning. Da sagen kom frem, begyndte en sand mediestorm, hvor især Søren Pind gik ud i et yderst markant offentligt forsvar af Kronprinsen.

Men det var ikke en debat Lars Løkke ville have Venstre ind i.
»Det er ikke alle sager, Venstre skal gå ind i. Sådan en sag er Kronprinsens kørsel over Storebæltsbroen. Det er en sag, regeringen selv må tage sig af,« sagde Lars Løkke ifølge flere kilder på Vesntre gruppemøde sidste tirsdag.

Læs også:

Men Pind gjorde det stik modsatte. Han har trykket speederen i bund og fortsat med at angribe Kronprinsens kritikere på Facebook. Så sent som i søndags langede Pind voldsomt ud efter direktøren for Sund & Bælt, Leo Larsen, der både har kritiseret Kronprinsen for uden tilladelse at køre over Storebæltsbroen og kaldt kongehuset som institution for latterligt.

Læs også:

»Det er stødende at opleve så usaglig en adfærd mod en institution, de fleste danskere værdsætter og respekterer - og som samtidig ingen mulighed har for at forsvare sig. Jeg synes, han sku’ stikke piben ind,« skrev Pind på sin Facebook-side.
Hverken Søren Pind eller Lars Løkke Rasmussen har nogen kommentarer.

LÆS MERE I BT TIRSDAG

Portræt: Derfor er Pind svær at styre

Se Pinds vilde angreb på Kronprinsens kritikere

Ekspert: Pinds drømmejob i fare