Danmark

Lobbyregister kritiseres for at være for slapt

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

Et nyt register, der skal skabe åbenhed om lobbyisters påvirkning af politikere, møder hård kritik fra flere sider.

- Jeg er skuffet på borgernes vegne, for det her er ren pseudo-åbenhed. I bedste fald er det ligegyldig information, man får ud af dette register.

Sådan siger erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) om det nye register over lobbyister på Christiansborg, der skal skabe åbenhed om, hvordan virksomheder og organisationer påvirker de politiske beslutninger. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Også Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab i Aarhus, kritiserer registret.

- Jeg mener simpelthen ikke, at man bliver klogere. Det er næppe skadeligt, men det er heller ikke gavnligt, siger han til avisen.

Venstre er direkte imod registret, og ifølge partiets gruppeformand, Kristian Jensen, er det »en uskik, at politikere skal stå til regnskab for, hvem de holder møder med«, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Registret kører foreløbigt som et forsøg, og det er Folketingets Præsidium, der står bag.

Det læser andre