Chefen for Den Kongelige Livgardes vagtkompagni raser over kyssegarderens opførsel.

Det stemmer overhovedet ikke overens med idealerne for Den Kongelige Livgarde, da garderen Jannik sneg sig til lidt kissemisse med kæresten Camilla under bjørneskindshuen på vagt for Frederik og Mary.



- Han lever overhovedet ikke op til de æresbegreber der skal være, og er, i Den Kongelige Livgarde, siger major Johnnie Korsholm, chef for Den Kongelige Livgardes vagtkompagni til bt.dk

Hvis kompagnivagtchefen havde grebet den kærlige garder i sit kys, så havde det ikke gået stille for sig.



- Han passer ikke sin operative opgave, og han ville få en sanktion. Og så ville han i øvrigt pådrage sig vagtkompagnichefens vrede, siger vagtkompagnichefen til bt.dk

Det ville dog hverken blive til en tur i kachotten eller en måneds kartoffelskrælning. For selv om Livgarden holder på traditionerne, så ville straffen nok bestå i en skriftlig påtale og måske en bøde.

Heldigvis for Jannik, 

- Vi kommer jo ikke efter civile, når de er færdige med at aftjene deres værnepligt her hos os i Livgarden, siger chef for Den Kongelige Livgardes vagtkompagni til bt.dk  

Majoren understreger, at selv om det er et godt billede, så ville han ønske, at kyssegarderen havde koncentreret sig om, at passe på kronprinsparret.

- Han lever ikke op til den garderånd, der er i regimentet, siger vagtchefen.

HAR DU TAGET ET SJOVT GARDERBILLEDE? SEND TIL 1929@BT.DK ELLER KLIK HER

Hvad mener du? Deltag i debatten nedenfor.