I forbindelse med DR-Ultras nye serie, KLASSEKABALEN, der følger 5.A fra Rosenlundskolen gennem et år, fortæller Infernal-sanger og X Factor dommer Line Rafn om sin egen skoletid i et eksklusivt video-klip for BT:

»Det der er mest behov for er at punktere nogle af de løgne, der er i medierne, og det håber jeg, at sådan et program kan gøre. Vise, at vi er allesammen grimme fra nogle vinkler, og at den der retoucherede virkelighed man ellers ser i blade og på tv, det er ikke virkelighed, det er en illusion,« siger Line Rafn, der også indrømmer, at hun var 'pisseirriterende' fordi hun var dygtig og bedrevidende.

KLASSEKABALENs seks afsnit, der handler om lejrskole, pigeproblemer, fællesleg, klassefester, den hårde tone og kærester, kan ses de næste uger på DR-Ultra.