En kun ni-årig dreng fra Stege på Møn blev meldt savnet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag eftermiddag. Drengen er nu kommet sikkert hjem igen, oplyser politiet.

På Twitter skrev politiet:

Den ni-årige forsvandt fra Hjertebjergskolen, der ligger ved Hjertebjerg og Elmelunde øst for Stege.

»Han er kommet sikkert hjem igen, og han er i god behold,« siger vagtchefen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til BT.

»Han gik en anden vej hjem fra skole end normalt. Og det betød, at det tog lidt længere tid, og derfor blev hans mor bekymret. Vi nåede lige at sende det første tweet ud, så fik vi meldingen om, at han var fundet,« forklarer vagtchefen.