Lettest at sende atomaffald til et andet EU-land

Hvis vi beslutter os for at sende atomaffaldet fra Risø ud af landet, er det lettest at vælge et EU-land som aftager. Men afsætningsmulighederne er ekstremt begrænsede, mener direktøren for Dansk Dekommissionering.

Et politisk flertal ønsker nu at undersøge mulighederne for at eksportere Danmarks radioaktive affald fra forskningscenteret Risø, skriver b.dk. Hidtil har det ellers været på tale at grave affaldet ned et sted i den danske undergrund.

Vælger vi en eksportløsning, bliver det efter alt at dømme et EU-land, der får lov at modtage de omstridte tønder for en pris. Det skønner Peter Pagh, professor i miljøret fra Københavns Universitet.

- Inden for EU er det helt klart, at vi kan få lov til at sende det rimeligt problemfrit ud af landet. Det er der bestemt ikke noget heksekunst i - det står alt sammen i de regler, der er vedtaget efter Euratom-traktaten. Men skal vi lave en aftale med et land uden for EU bliver det langt mere omstændeligt, selv om jeg stadig vil tro, at det er muligt, siger Peter Pagh og nævner at eksport ville være den bedste løsning i vores tilfælde.

- At opbygge et nedbrydningsanlæg af atomaffald i Danmark svarer lidt til, at ethvert provinshospital har en særafdeling for diverse sjældne sygdomme, forklarer han og uddyber:

- Alle er bedst tjent med at bruge den erfaring og kompetence, der nødvendigvis må være udviklet i lande med kernekraftproduktion i større målestok med hensyn til håndteringen af radioaktivt affald. Det vil være udelukket at opbygge en tilsvarende erfaring på et dansk anlæg. Medmindre man vælger fremover at satse på at importere radioaktivt affald, forklarer han til b.dk.

Men det bliver mere end svært at finde et land eller en stat, der rent faktisk har lyst og plads til at overtage de op til 10.000 kubikmeter dansk affald, der netop nu savner et hjem.  Det siger Ole Kastbjerg Nielsen, direktør for Dansk Dekommissionering - virksomheden, der har ansvar for håndteringen af affaldet herhjemme.

- Reelt kender vi kun et eksempel i EU på en aftale om eksport af lav- og mellemaktivt affald, nemlig fra Luxembourg til Belgien. Og her var der tale om et meget mindre land med langt mindre mængder end Danmark, siger Ole Kastbjerg Nielsen til Politiken.

Danmark bliver måske ikke ene om at forsøge at afsætte atomaffald. Vores langt større naboer mod syd, Tyskland, er gået i gang med at udfase deres omfattende atomkraftværk. De har i årevis forsøgt at finde plads til deres millioner af tønder med radioaktivt affald, for i dag har de reelt set kun én saltmine til såkaldt slutdeponering. Altså opbevaring af tønderne, indtil indholdet om tusinder af år ikke længere udsender sundhedsskadelig stråling.

Men det er endnu ikke lykkedes at finde fysisk plads på sikre steder, og for nyligt dukkede et lovforslag op, der vil gøre det muligt for Tyskland at eksportere dele af deres affald. Det har fået miljøorganisationer i landet til at frygte, at regeringen vil forsøge eksportere affaldet. En talsmand for miljøministeriet i Tyskland afviser dog imidlertid i en officiel udtalelse, at man vil forsøge at eksportere affaldet.

- Tysk atomaffald skal - ifølge landets principper - opbevares i Tyskland, siger talsmanden, Steffen Seibert.

I Danmark har vi langt mindre affald. Et sted mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter lyder det officielle skøn. Det svarer cirka til en silo på størrelse med et til to Rundetårne.

Størstedelen af det danske radioaktive affald klassificeres desuden som lavaktivt affald. Dette affald er typisk driftsaffald fra Risø-området samt materiale, der er modtaget fra sundhedsvæsenet, industri, forskning og undervisning rundt om i landet. Affaldet består af alt fra brugte handsker, arbejdstøj, kanyler til røgmeldere.

En mindre del af affaldet klassificeres som mellemaktivt affald. Dette affald består blandt andet af kontrolstænger og kerneopløsningen fra de tre forsøgsreaktorer på Risø-halvøen. Den sidste reaktor blev lukket i 2001.