Krisen i Ukraine og Ruslands sandsynlige annektering af Krim-halvøen bør udløse en omgående oprustning af Søværnets nye fregatter, så de kan indgå i den europæiske del af det amerikanske missilforsvar. Samtidig skal dansk forsvar omstilles, så det hurtigt kan sendes til de baltiske lande i tilfælde af en russisk trussel mod dem. Det foreslår de Konservatives udenrigs- og forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K), i Berlingskes kronik i dag.

Den sikkerhedspolitiske forsker professor Mikkel Vedby Rasmussen advarer imod at genoplive Den Kolde Krig. Men samtidig understreger han, at NATO skal have et troværdigt svar i tilfælde af en russisk trussel mod de baltiske lande. I så fald er opgradering af de danske fregatter nærliggende.

»Ser man på listen over, hvad NATO kan gøre, og som ikke er eskalerende, men på den anden side er et klart signal til russerne, så er missilforsvar meget højt oppe på listen. Det giver god strategisk mening at bidrage, når vi i forvejen har en kapacitet til det,« siger han.

Lene Espersen vedstår forsvarsforliget fra 2012, der indebar en beskæring af forsvarsbudgettet med 15 procent, svarende til 2,7 milliarder kroner. Men hun vil tage de fire forslag med til forsvarsforligskredsen, og hun vil om nødvendigt være åben over for at finde ekstra penge, hvis de øvrige partier vil være med.

»Det er svært at forudsige, hvordan Putin agerer, hvis han gør alvor af sin doktrin om at alle, der taler russisk, har krav på russisk beskyttelse. Derfor er der nogle mennesker i de baltiske lande, der er nervøse.«

Hos den blå blok bakker Venstre op om de Konservatives forslag.

»Specielt er deltagelse i missilforsvaret blevet aktualiseret,« siger forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V).

Han tilføjer, at missilskjoldet er defensivt i sin natur og derfor ikke kan opfattes som en eskalering. Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), ser også positivt på de konservative forslag.

»Det er meget foruroligende, hvad der foregår, og vi må tage bekymringerne i de baltiske lande og Polen alvorligt,« siger Søren Espersen, der tidligere har foreslået øget dansk flådetilstedeværelse i Østersøen.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener, at situationen i Ukraine »fører til visse strategiske overvejelser.« Men han er ikke umiddelbart indstillet på at ændre på forsvaret.

»Forsvaret er netop i gang med en større modernisering, der betyder, at vi også i fremtiden har et forsvar, der er effektivt og moderne. Danmark vil således fortsat have et veludrustet og veluddannet forsvar, der er klar til at deltage i internationale missioner, når dette er påkrævet,« siger han i en skriftlig kommentar.

Ministeren tilføjer, at Danmark »følger udviklingen af missilskjoldet tæt«. SFs ordfører, Holger K. Nielsen (SF), er helt afvisende over for idéen om oprustning.

»Det er de rene panikforslag. Der er brug for at holde hovedet koldt,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen til de Konservatives forslag, men tidligere forsvarschef Jesper Helsø giver forsigtig støtte til ideen. Han påpeger, at fregatterne netop er bygget som platform for raketcontainere og tilføjer, at opgraderingen kan være en god løsning.

»Men i mine øjne er det nok skudt over målet, når man tænker på de økonomiske og personelmæssige konsekvenser af forslagene. At bruge Krim som løftestang for det alene synes jeg nok er over målet.«

Flere kilder siger til Berlingske, at opgraderingen af de tre fregatter, så de bliver i stand til at kunne nedskyde angribende ballistiske missiler, afhænger af, om USA lægger pres på Danmark for at gå med i projektet. Det kan ske op til NATOs topmøde i Wales til september, hvor missilforsvar ventes at blive et fremtrædende tema.

Lene Espersen har sammen med Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, argumenteret for at Danmark skal bruge i første omgang 20 millioner kroner på at deltage i et hollandsk ledet studie af projektet, hvor også Tyskland deltager.

Prisen for at opgradere fregatterne til både at kunne opdage og nedskyde ballistiske missiler har Forsvarets Materieltjeneste i 2012 oplyst til at være cirka 420 millioner kroner per fregat, omkring 1,3 milliarder kroner i alt. Opgraderingen vil i givet fald skulle ske over en længere årrække.

FAKTA: DE TROEDE PÅ RUSLAND

Medlemmerne af Forsvarskommissionen af 1997 konkluderede:

»Det er Kommissionens opfattelse, at Danmark i dag nyder godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebærer tryghed nærmest uden fortilfælde. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at der ikke i de næste ti år vil opstå en direkte konventionel militær trussel mod Danmarks sikkerhed.«

Medlemmerne af det såkaldte Bruun-udvalg konkluderede i 2003:

»Rusland besidder betydelige militære kapaciteter, men synes at se nøglen til landets fremtid i en modernisering og integration i vestlige samarbejdsstrukturer i et nært samarbejde med Europa.

Medlemmerne af Forsvarskommissionen af 2008 konkluderede:

»Det vurderes, at Danmark ikke i overskuelig fremtid vil være konfronteret med direkte, konventionelle militære trusler.«