Lejere, som er lige ved at blive sat på gaden, får ofte ikke de ydelser, de er berettiget til, viser boligselskabet KABs gennemgang af økonomien for 500 lejere, der var tæt på at blive smidt ud.

Boligselskabets KABs gennemgang af økonomien for 500 lejere, som var ved at blive sat på gaden, viser, at i rundt regnet hver anden økonomi var der sociale ydelser eller tilskud, som lejerne havde ret til, men som de ikke fik, skriver Politiken.

Det drejer sig for eksempel om enlige, som ikke ved, at de kan få friplads i daginstitutionen, eller folk på kontanthjælp, som ikke ved, hvilke sociale ydelser de har retskrav på, fortæller gældsrådgiver i KAB, Tina Hartvig.

Hun har netop rådgivet en fraskilt, der var berettiget til 5.000 kroner mere i boligsikring og børnetilskud, og en person, som er på kontanthjælp, der kunne få 1.300 kroner om måneden i særlig boligstøtte, hvilket fordoblede hans rådighedsbeløb.

Læs også: Sådan rammes lejere og udlejere af ny lejelov

»Ifølge loven har kommunerne oplysningspligt, men vi må konstatere, at folk ikke ved, hvad de er berettiget til, og at de ikke har fået det, der måske kunne redde deres økonomi«, siger Tina Hartvig.

Hun har selv tidligere har været ansat i en kommune, men er chokeret over, hvor mange fejl hun finder.

Specialkonsulent i KAB Mette Lise Djupdræt er enig.

»Der er alle mulige gode regler, som skal spænde et sikkerhedsnet ud under os, men hvis frontpersonalet i kommunerne ikke bruger det, nytter det ikke meget, og samfundsøkonomisk er det helt sindssygt«, siger Mette Lise Djupdræt. Hun forklarer, at boligselskabet anslår, at en udsættelse let kan koste den enkelte lejer over 100.000 kroner til opmagasinering, flytning af møbler og renter på gæld, mens det koster boligselskabet omkring 60.000 kroner - en udgift, de øvrige lejere skal dække - og dertil kommer udgifterne for kommunen til eksempelvis genhusning.

Antallet af udsættelser er faldende, men i 2013 blev 317 lejere sat på gaden alene i KABs 50.000 lejemål.

Hos Kommunernes Landsforening anerkender arbejdsmarkedspolitisk konsulent Brian Siggaard, at kommunerne har ansvar for at hjælpe borgerne med, hvilke ydelser de er berettiget til.

»Når det er sagt, har kommunen oplysningspligten, men det er borgeren selv, som i sidste ende har handlepligten. Det at en kommune rådgiver en borger, er ikke det samme, som at borgeren rent faktisk søger. Derfor er vi også meget positive over for gældsrådgivning, da det netop fanger nogle af dem, som ikke får søgt«, siger Brian Siggaard til Politiken.