De er berygtede for deres opførsel. De mange unge mennesker der i disse dage valfarter til Prag for at feste vinterferien væk. Og knap er vinterferien gået i gang, før der igen er problemer. Denne gang fortæller en buschauffør, der har kørt gymnasieelever til Prag, om sin oplevelse, der langt fra var af den gode slags.

I et opslag på Facebook fortæller buschaufføren Leif fra Herning Turist om den første tur til Prag i denne sæson. En tur som han netop er vendt hjem fra. Bussen var fuld af gymnasieelever og lige så snart, de kørte afsted fra Aarhus begyndte balladen. Det forklarer han i et Facebook-opslag, som han skrev i går aftes, da han netop var ankommet til Prag.

Her ses Facebook-opslaget fra buschaufføren, der havde en ubehagelig oplevelse med de mange unge mennesker, han skulle køre til Prag.
Her ses Facebook-opslaget fra buschaufføren, der havde en ubehagelig oplevelse med de mange unge mennesker, han skulle køre til Prag. Foto: Screendump/privatfoto
Vis mere

På trods af at Leif og den anden chauffør, der var med på turen, flere gange pointerede overfor de unge mennesker i bussen, at rygning ikke var tilladt, blev der røget både hash og almindelige smøger. Chaufførerne tilkaldte politiet, som steg ombord på bussen ved Padborg. Men de unge forsvarede hinanden og politiet måtte nøjes med at fortælle dem, at de skulle opføre sig ordentligt.

Læs også:

På busturen som varer 12-13 timer fornøjede de unge mennesker på bussen sig med alt fra pistachienødder, bananer, cola, juice og drikkevarer med procenter i. Skraldet? Ja, det smed de bare ned på gulvtæppet i bussen. På Facebook har buschaufføren Leif lagt billeder op, der tydeligt viser, hvilket svineri de unge mennesker efterlod sig. Og det på trods af, at chaufførerne tre gange undervejs samlede det værste skrald op.

»Jeg er dybt, dybt flov over min generations børn. Og dette er desværre ikke en engangs oplevelse . Det er mere reglen end undtagelsen. Og trods min enormt store tålmodighed og forsøg på at tale fornuft ind .. Ja så er det en opgave som er umulig desværre. Så hvis man tror, at det at være chauffør og køre en flok unge i turistbus rundt i Europa skulle være let. Ja, så tager man fejl,« skriver han blandt andet i Facebook-opslaget, som er blevet delt næsten 1500 gange kort tid efter mandag middag.

Sådan så bussen ud efter gymnasieelever var blevet kørt til Prag. Skraldet flyder over det hele.
Sådan så bussen ud efter gymnasieelever var blevet kørt til Prag. Skraldet flyder over det hele. Foto: Screendump/privatfoto
Vis mere

»Man skal ikke kæmme alle over en kam.. Men desværre flertallet som er ligeglade med andres ting. Og ville lige sige at jeg elsker sgu mit job. Men hold op hvor er man ør i hovedet efter sådan en aften og nat undervejs til Prag. En fantastisk flot og skøn by som desværre er ved at blive ødelagt af især danske unge,« fortsætter Leif i Facebook-opslaget.

Ifølge ham kom de fleste af de unge passagerer i bussen fra fra Langkær Gymnasium og HF, der ligger i Tilst nær Aarhus. Mandag middag skrev vicerektor på skolen Yago Bundgaard en lang besked på skolens Facebook-side og beskriver det som 'træls', at skolen skal associeres med den dårlige opførsel og behandling af både bus og chauffører.

Læs også:

»Det er træls, fordi skolen ikke har noget med disse rejser at gøre. Vi har ikke arrangeret dem, der er ikke personale med på turene, og der må ikke annonceres for rejserne på skolen. Det er rejser som et fåtal elever køber af private rejsearrangører, der sikkert gør en god forretning. Det er også træls, når vi så oven i købet hører, at Langkær elever var med i den bus, hvor man ikke kunne opføre sig bare nogenlunde almindeligt, og hvor en chauffør endda har følt sig forulempet,« står der blandt andet.

Buschaufføren Leif og hans kollega skal lige sove ud efter den første tur til Prag. Senere samler de igen en gruppe unge mennesker op og sætter kurs mod hovedstaden.