Arving til Danmarks største formue køber årets dyreste sommerhus.

Penge giver frihed, siges det. Og mange penge må så give meget frihed. Det ser i hvert fald ud til at være tilfældet for den stenrige Sofie Kirk Kristiansen, der er arving i Danmarks rigeste familie - familien bag legetøjskoncernen Lego.

Sofie Kirk Kristiansen har tidligere vist, at hun godt kan lide at bo i prangende omgivelser. Som da hun f.eks. i 2005 købte godset Klelund Plantage sammen med sin nu forhenværende mand. Desuden købte det tidligere ægtepar en villa på Rungsted kyst til 24, 5 mio. kr. i 2011.

Og nu har hun altså gjort det igen. Sofie Kirk Kristiansen står nemlig bag årets dyreste sommerhushandel, skriver boliga.dk.

Hele 15 mio. kroner måtte den stenrige 38-åige kvinde hive op af lommerne for at sikre sig det lukrative sommerhus på Sortebakken i det mondæne Tisvildeleje. Men så kan hun til gengæld glæde sig over, at hun har fået hele ti værelser fordelt på over 228 kvadratmeter.

Tisvildeleje har de senere år har været kendt som jetsettets faste sommerparadis.  Blandt andet har kronprinsparret ved flere lejligheder ferieret i den nordsjællandske badeby.

Og da Sofie Kirk Kristiansen er kendt for at være venner med Frederik og Mary, som ved flere lejligheder har holdt vinterferie med Lego-arvingen i Schweiz, får hun nu mulighed for hyppigere omgand med de kongelige.

Desuden får Sofie Kirk Kristiansen med sit valg af sommerhus også en sjællandsk base tættere på sin tidligere mand. Efter parrets skilsmisse i 2014, flyttede hendes eksmand Christopher Kjær Thomsen ind i en villa, som parret ejede i Rungsted. Desuden ejer Christopher Kjær Thomsen også en villa kun 22 km fra Sofie Kirk Kristiansens gods, hvor han officielt har folkeregisteradresse.

Med Sofie Kirk kristiansens nye indkøb har eks-parret nu mulighed for at være tæt på hinanden på både Sjælland og i Jylland, hvilket kan være praktisk, når parret har to døtre sammen.

Selv om Sofie Kirk Kristiansen altså måtte hive mange millioner op for at sikre sig sommerhuset, så er det dog langt fra et af de dyreste i området. Sommerhuset var ikke officielt til salg, så det vides ikke, hvad udbudsprisen var, men på Kystvej i Hornbæk er der flere sommerhuse til salg til vanvittige priser.

De to dyreste koster 29 millioner kroner og de to næstdyreste kan erhverves for henholdsvis 27 millioner kroner og 20,75 millioner kr, skriver boliga.