Mogens Emil Pedersen, bedre kendt som Mep, var i 26 år chefredaktør for Se og Hør indtil 1997. Natten til søndag sov han stille ind i sit hjem i Gentofte, men chefredaktørens lange liv var langt fra stille og roligt.
I det sidste halvandet år kunne Mep ikke gå, og det meste af tiden sad han i sin stol bevæbnet med en flaske rom og sine cigaretter. Ellers var det i høj grad et liv med fart, fest og farver for den gråskæggede mand, som nåede at blive 85 år. Sådan husker Meps ven - forfatteren John Lindskog - sin tidligere kollega, som han sidst så i fredags.
De to mødte hinanden for første gang, da John Lindskog blev ansat ved Sjællands Tidende i 1968. Dengang var Mep tillidsmand på bladet, og allerede ved første øjekast var John Lindskog klar over, han havde lært en farverig mand at kende.
- Han var en fantastisk mand, der kunne omgås alle mennesker, og så havde han empati længe før, begrebet blev moderne. Han var en ildsjæl med en utrolig charme, siger John Lindskog.
Se billederne: Sådan levede Se og Hør-chefen det kulørte liv
Og charmen blev benyttet flittigt. Især i tiden på Se og Hør, hvor Mep blev hentet ind som chefredaktør fra en stilling i Berlingske Tidende. Under Mep steg Se og Hørs oplag fra 120.000 til 370.000 i 1997, hvor han gik på pension. Mep arbejdede benhårdt, men især en ting gjorde ham unik.
- Mep kunne med sin charme altid blive gode venner med de kendte. Engang var Gitte Nielsen blevet sur over noget, Se og Hør havde skrevet, men så rejste Mep ned til hende i Rom og sikrede, at de blev gode venner igen, fortæller John Lindskog.
Charmen brugte han også på de mange piger, som han mødte gennem sit liv.
John Lindskog, der også blev ansat på Se og Hør, husker, hvordan døren til chefkontoret altid var åben. Inde i det røgfyldte rum kunne man snakke vidt og bredt med chefen, og Mep var aldrig sen til at byde på noget at drikke. Medarbejderne kunne altid få en 'sjus' eller en nyskænket bajer fra fadølsanlægget, der var indrettet i det feststemte kontor.
Fik fire kugler i låret
Om det var en kølig drink, der reddede Mep fra en tidlig død på selvsamme kontor, ved John Lindskog ikke. Den gode ven husker tilbage på dengang, hvor byggematadoren Bøje Nielsen havde set sig sur på Mep. Han mente, at Se og Hør var årsagen til hans firmas fallit og forlangte - med en pistol siddende i buksekanten - hele bladets egenkapital udbetalt. Efter en halv times Mep-talk kom de to ud fra kontoret som gode venner.
Mindre heldig var Mep, da han i sine unge dage under krigen var frihedskæmper i Aarhus, hvor han voksede op i et fattigt miljø. Sammen med tre venner blev han passet op af en tysk henrettelsespeloton. To af kammeraterne blev skudt og dræbt, og den tredje slap fri, fordi han nåede at kaste sig ned bag en hæk, mens skudsalverne tordnede mod de forsvarsløse frihedskæmpere, fortæller John Lindskog.
Mep slap fra episoden med fire kugler i låret. Siden har han fortalt John Lindskog om den skæbnesvangre dag, der paradoksalt nok var 5. maj 1945. Men Mep var nu ikke så bekymret for sit sønderskudte mandelår. Hans tanker gik mere på de blodige bukser.
- Det her bliver min mor ikke glad for. Bukserne var helt nye, fortalte Mep til John Lindskog.
Mogens Emil Pedersen efterlader sig tvillingerne Henrik og Laura.
